Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAG VED FITJE 385
end 601. Deres Høvding var nu efter Guthorms og Gamles Fald den tredie af
Brødrene, Harald; men den egentlige Anfører synes at have været deres
Morbroder Eyvind Skreyja2, der allerede i en Række af Aar havde opholdt sig i Danmark3,
og som ledsagedes af sin Broder Alf Askmand. Begge beskrives som stridbare
Kæmper og store Manddrabere. De fylkede deres Hær, og Folkemonen skal ogsaa
denne Gang have været saa stor, at der var 6 Fiender for hver enkelt Mand i
Haakons Hær4. Men Haakon var lige uforfærdet. Idet han opstillede sine Mænd,
henkastede Eyvind et Halvvers, hvori han spøgte med at Kongen nu hilsede
paa Eyvind Skreyjas Hær med Skarpe Odde; og strax udfyldte Kongen Verset,
idet han priste sine Mænd, der saa vel lønnede ham for de Klenodier og dyrebare
Vaaben, han havde skjenket dem. Vejret var klart og solvarmt, saa at Brynjen
blev Kongen besværlig; han kastede den derfor af sig, og eggede med en glad
Mine sine Mænd til Striden. Ved hans Side gik Thoralf Skolmssøn, med Hjelm,
Skjold, Spyd og Sverdet Fet breid. Thore Thorsteinsson havde ingen Brynje,
men tog en Oxehud, skar en Rift i den, ståk Hovedet derigjennem og drog Huden
over sig; dette Slags Hastverksbrynje skaffede ham siden Tilnavnet «Læderhals»5.
Da Fylkingerne tørnede sammen, blev der en haard Strid. Da Pilene og
Kastespydene vare bortskudte, tog man til Sverdene; da gik Haakon og Thoralf frem
foran Merkerne, og hug til begge Sider; «han traf altid», heder det i en gammel
Beretning, «og dog bed Sverdet, som om han ikke traf». Kong Haakon var let
at kjende blandt de øvrige, især fordi det lyste af hans gyldne Hjelm, naar Solen
skinnede paa den. Da alle derfor rettede sine Vaaben mod ham, tog Eyvind
Finssøn en Hætte og drog ned over Hjelmen. Eyvind Skreyja, der gik i Spidsen
for den fiendtlige Hær, og især søgte hen mod Kongens Merke, raabte nu: «Hvor
er der blevet af Nordmændenes Konge? hvorfor skjuler han sig, eller tør ikke
vise sig? Man seer jo ikke mere til Guldhjelmen?» «Hold frem, som du stevner,
om du vil finde Nordmændenes Konge», svarede Haakon, kastede Skjoldet til
Side og greb Sverdet med begge Hænder, idet han løb frem foran Merket. Eyvind
Skreyja og Alf Askmand stevnede ligeledes frem, huggende til begge Sider, som
rasende. «Lad mig gaa imod Eyvind, Herre», sagde Thoralf Skolmssøn. «Nei»,
sagde Kongen, «mig vilde han finde, og mig skal han ogsaa finde». Da de mødtes,
1 Dette fortæller Saxo, 10de Bog S. 478.
2 Dette sees, baade af den Rolle, der næsten overalt i de forskjellige Beskrivelser over Slaget tillægges
Eyvind Skreyja, deels af Eyvind Finnssøns Udtryk i det Halwers, han henkastede til Kongen.
3 Om hans Forjagelse fra Norge som vargr i véum se ovenfor. S. 229.
4 Ägrip siger kim at der var fire mod een. Udtrykket «sex mod een» anvendes i Fagrskinna allerede
i Beskrivelsen over Slaget paa Frædø; det maa vel neppe nogensteds tages bogstaveligt.
5 Landnåma III. 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
