Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVIII FORTALE
og dets Stifteres Forhold til de danske Konger. Her befinder Sagnfortælleren sig
øjensynlig paa et fremmed Felt, hvor han ej føler sig hjemme; Fortællingen
udarter til Svadsighed, og Usandsynlighed dynges paa Usandsynlighed. Men med
alt det, at Sagen saaledes savner næsten al historisk Troværdighed, indeholder
den aabenbart flere virkelige Oldsagn, der endog i den forvanskede Skikkelse,
hvori de meddeles os, ere af Interesse.
Til vor egen Literatur høre ogsaa, foruden de islandske Familiesagaer, der
lej ligheds viis omhandle norske Anliggender, flere mindre, deels paa Norsk, deels
paa Latin forfattede Udtog af Kongesagaerne, nemlig det nedenfor under Navnet
Ägrip citerede, ældgamle Saga-Uddrag, neppe stort yngre end 1190; den
trondhjemske Munk Thjodreks omkring 1180 paa Latin forfattede Udtog af den norske
Kongehistorie, og den, ligeledes paa Latin forfattede, kun til Olaf den hellige
gaaende, og i sin Heelhed alene i et enkelt Papirhaandskrift opbevarede Historia
Norvegiae1. Alle disse Udtog slutte sig alene til de ældre Bearbejdelser af Sagaerne,
ikke til den, vi nærmest have troet at maatte tillægge Snorre. De ere saaledes
kun at betragte som Supplementer til hine.
Af Forfattere udenfor vor egen Literatur, af hvis Skrifter jeg ved
Udarbejdelsen af nærværende Bind har hentet Oplysning, maa jeg fremdeles nævne den
danske Saxo. Da han umiskjendeligt har benyttet indenlandske danske
Traditioner, er hans Verk i alt, hvad der vedkommer Begivenheder, fælles for Danmark
og Norge, af den største Interesse, og vilde være det end mere, hvis han ej, hvad
der er ligesaa umiskjendeligt, havde deels blandet de egte Sagn med egne
Konjekturer, fremstillede med samme Tilforladelighed som Sagnene selv, deels endog
vilkaarligt forvansket disse — altsammen ifølge den Frihed, den historiske Skole,
han tilhører, holdt for tilladeligt. Denne middelaldersk-historiske Skole troede
nemlig en saadan Vilkaarlighed tilladelig, saa ofte der var Spørgsmaal om at
fremtræde som noget andet og mere end en blot og bar, tør Annalist. Den samme
Skole havde i England sine Repræsentanter i Viljam af Malmsbury, Wallingford
o. fl., i Skotland i Fordun, i Sverige i Ericus Olai og fornemmelig Johannes Magnus,
endog saa sildigt som i det 16de Aarhundrede. Denne Skole var ej tilfreds med
at samle og gjengive, den formelig skabte historisk Materiale. Længere henne
i Verket, hvor Saxo mere nærmer sig sin Samtid, bliver han, som bekjendt, langt
paalideligere og nøjagtigere. Men i Harald Gormssøns, Sven Tjuguskeggs og Knuts
Historie er han endnu meget ufuldstændig, svævende, og ukritisk. Men af hvilken
Værd enkelte af hans Oplysninger desuagtet kunne være, viser sig især af hvad vi
1 Haandskriftet, efter al Rimelighed skrevet paa Orknøerne, opbevares nu i Skotland, se Udgaven
af «Historia Norvegiae».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
