Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
HARALD GRAAFELD
vilde da drage til Danmark, men Kormak og Thorgils fulgte strax efter. De havde
endnu engang den Tilfredsstillelse at befri Steingerd, der ved Brennøerne var
bleven røvet af Vikinger, og Tintein vilde nu selv af Taknemmelighed overlade
hende til Kormak, men hun erklærede at hun ej vilde skifte Mand, og Kormak
vilde heller ikke benytte sig af Tinteins Taknemmelighed. Han faldt kort efter
paa et Tog til Skotland1.
Man skulde næsten formode, at Aarsagen, hvorfor Harald gjorde disse idelige
Tog, var ej alene den, at det nu engang var Skik og Brug at drage i Viking, men
ogsaa den Dyrtid, som herskede i Norge, og Nødvendigheden af at søge Midler
til Ophold udenfor Landet. Thi saa vidt man kan skjønne, herskede der Dyrtid
i den meste Tid af de fem Aar, Gunnhild og hendes Sønner opholdt sig i Landet,
og den var stedse i Tiltagende. Det samme kan man vel ogsaa sige om det Had,
Bønderne nærede mod Kongen og hans Brødre, og fornemmelig mod hans Moder.
Vi have allerede omtalt Erlings Drab. Hans Broder Sigurd Sleva gik det omtrent
paa samme Maade. Under et Ophold paa Hørdeland kom han til den mægtige
og anseede Herse Klypp Thordssøns Gaard2. Klypp selv var ikke hjemme, men
hans smukke Kone Aaluf Aasbjørnsdatter, en Syster af Jernskegge paa Yrje3,
tog vel imod ham, og bevertede ham ypperligt. Hendes Skjønhed fængslede
Sigurd, der mod hendes Vilje tvang hende til at være sin Mand utro. Strax efter
drog han bort. Men en saadan Skjendselsgjerning mod en saa fornem og mægtig
Mand som Klypp kunde ikke gaa uhevnet hen. Da Sigurd tilligemed Harald
længer ud paa Høsten kom til Vors for at holde Thing, var Stemningen dem
allerede her saa fiendtlig, at Bønderne selv gjorde Angreb paa dem, fra hvilket de
alene kunde redde sig ved Flugten, Harald til Hardanger og Sigurd til Aalreksstad.
Men da Klypp erfor dette, samlede han sine Frænder og Venner sammen, og under
Anførsel af en vis Vemund, med Tilnavn Valubrjot, stormede de ind paa Gaarden
og anfaldt Sigurd. Klypp gjennemborede ham med egen Haand, men blev selv
strax efter dræbt af en blandt Kongens Mænd (964)4.
1 Fagrskinna, Cap. 36, jevnfør Kormaks Saga Cap. 19—27.
* Om Klypps Herkomst, se B. II. S. 208. Han skal have været en Sønnesøn af Hørde-Kaare og
Brodersøn af Thorleif spake.
8 Aalufs og Jernskegges tredie Broder var Reidar, hvis Søn Styrkaar paa Gimse var Einar
Thambe-skj elvers Farfader.
* Saaledes lyde de, som det synes, troværdigste Beretninger, hos Snorre, i Har. Graaf. Saga Cap. 14,
i Olaf Tryggv. Saga Cap. 40, i Ågrip Cap. 8 og i Fagrskinna Cap. 35. Men den i sig selv heel
romantiske Begivenhed er allerede i gamle Tider bleven forvansket og udsmykket. Der er saaledes en egen
saa-kaldet Thaatt om Sigurd Sleva eller rettere om Klypp (Olaf Tryggv. Saga i Fornm. Sögur III. 83—88),
hvori denne kaldes Thorkell Klypp, og hvor Sigurd sender ham til England for at kræve Skat af Kong
Ædhelred, men imidlertid forfører hans Kone. Thorkell kommer hjem med nogle Penge, Ædhelred havde
givet ham som Vennegave, ikke som Skat; han erfarer Kongens Misgjerning, beslutter at tage Hevn, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
