Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
HA AKON JARL
Hall var ædel, fredelskende og rolig. Uagtet Geite var Broddhelges Svoger, led
han dog saadan Overlast af ham, at det endelig kom til aabenbart Fiendskab
mellem dem. Helge faldt for Geites Haand (974), og Geite blev siden igjen dræbt
af Brodd-Helges Søn, sin egen Systersøn Bjarne, der dog var en ædel Mand, som
ej slægtede Faderen paa, og som angrede det Drab, de Tiders Begreber om sønlig
Pligt havde nødsaget ham til at begaa. Heraf udspandt sig nu en Strid mellem
Bjarne og Geites Søn Thorkell, der arvede sin Faders Gaard og Høvdingskab.
Mellem dem begge, understøttede af deres Tilhængere, kom det til en blodig
Kamp i Bødvarsdal (989), hvor der faldt flere paa begge Sider, og Thorkell saaredes
haardt, saa at man opgav Haabet om at han nogensinde vilde kunne komme sig.
Men dermed var Sagen afgjort mellem dem. Med en for den Tid sjælden
Forsonlighed sendte Bjarne en Læge, der hørte til hans Tilhængere, hen til Thorkell,
og fik ham helbredet; siden tog han sig af hans forfaldne Huusvæsen, og viste
i det hele taget en saadan Ædelmodighed, at Thorkell med Glæde sluttede Forlig
med ham, og fra den Tid af vare de gode Venner1. Dertil bidrog ogsaa Thorkells
Hustru Jorunns Overtalelser. Hun var en Datter af Einar paa Tveraa, og Thorkell
havde egtet hende under en Thingtrætte, han havde haft med Gudmund den
mægtige2. Denne var vistnok misfornøjet med at hans Broder saaledes havde
forbundet sig med hans Modpart, men maatte dog nu give efter. Einar viste sig
altsaa ved denne, ligesom ved andre Lejligheder, som en meget snu og beregnet
Mand, thi han ønskede neppe at Gudmund skulde blive altfor mægtig. Thorkell
Geitessøn udmerkede sig ved sin Lovkyndighed. Hall paa Sida var Hovedet for
alle de saakaldte Sidemænd, eller Bødvar hvites og Rollaug Ragnvaldssøns
Ætlinger. Hans Datter Steinvar egtede Flose paa Gaarden Svinafell sydøstligt i
Landet, Søn og Arving af den mægtige Thord, kaldet Freysgode, en Søn af hiin
Assur, Sønnesøn af Heyjangrsbjørn, hvis Moder Thorgerd efter Mandens Død
paa Overrejsen til Island selv tog Land i Nærheden af Ingulfshøvde3.
Sidemændene boede allerede saa nær ved Sønderlandet, at de kom i hyppigere
Berørelse med dets Beboere og oftere havde Anledning til at blande sig i deres
Anliggender. De mægtigste Mænd her vare fornemmelig Mosfelling erne, eller
Efterkommerne af Ketilbjørn den gamle paa Mosfell. Hans Sønnesøn Gissur, med
Tilnavnet den hvite, var paa denne Tid Familiens Hoved, og udmerkede sig ej
alene ved sin Magt og Anseelse, men og ved sin Redelighed og sit Ædelsind. Det
samme Ædelsind udmerkede ogsaa hans Svigersøn Hjalte SJceggessøn i
Thjorsaa-dalen, ligeledes en af Egnens Høvdinger. De søgte helst, hvor de kunde, at bi-
1 Se Våpnfirdingasaga, jvfr. Isl. Annaler, S. 24. 2 Ljosvetningasaga, Cap. 12.
3 Se ovf. B. II. S. 173.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
