Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RICHARD I AF NORDMANDIE 195
til at anstille sig syg, hvorved hans Vogtere lode sig forlede til mindre
Paapasselig-hed, siden skjulte han ham i et Knippe Hø, hvilket han, forklædt som en Staldkarl,
tog paa sine Skuldre, som om han vilde bringe det til sine Heste, og kom saaledes
ubemerket ud med ham af Byen; han bragte ham først til Couci, siden til hans
Faders Morbroder, Grev Bernhard af Senlis. Denne fik Hertug Hugo, som atter
var kommen i et noget spendt Forhold til Kongen, til at tage sig af ham, og love
at forsvare ham. Hugo sluttede nu et Forbund med de nordmanniske Høvdinger.
Men den statskloge Arnulf af Flandern gav Kongen det Raad at tilbyde Hugo
Bayeux og hele Landet vestenfor Seine, hvis han vilde gjøre fælles Sag med ham.
Dette Tilbud kunde Hugo ej modstaa, og begyndte ivrigt at stride mod de
fremmede Nordmanner, som imidlertid havde herjet Bretagne og vundet flere Sejre
over Indbyggerne. Af Frygt for den Fare, som nu truede Nordmandie, besluttede
Bernhard, Richards tro Tilhænger, efter Greven af Senlis’s Raad at nærme sig
Kong Ludvig, for et Syns Skyld at tilbyde ham Underkastelse, vække hans
Skinsyge mod Hertug Hugo, og saaledes splitte det nys oprettede, paa temmelig svage
Fødder hvilende Forbund mellem dem. Han indbød Ludvig til at komme til
Rouen, forestillede ham, hvor urimeligt det var at tillade Hugo at herje og
underkaste sig et Landskab, der hørte ham selv til, og lovede ham sin og de øvrige
Nordmanners Bistand mod hans Fiender. Dette virkede. Ludvig begav sig med
Arnulf og Herluin til Rouen, blev modtagen med de største Æresbeviisninger, og
lod sig lettelig overtale af Bernhard til at sende Bud til Hugo med den Befaling,
at han strax skulde drage bort fra Bayeux. Hugo adlød, men blev naturligviis
meget forbitret; derimod tog Kongen selv Staden i Besiddelse. Han opførte sig
nu en Stund ganske som Herre over Nordmandie, og gjorde Rouen til sin
Hoved-residens, medens han fejdede mod Hugo, der imidlertid paa egen Haand kæmpede
mod endeel Nordmanner, som havde gjort Indfald i hans Besiddelser. Men da
Kongen nu en Gang havde faaet Fodfæste i Rouen, var det ikke saa godt at faa
ham ud igjen. Det havde aldrig været Nordmannerhøvdingernes Mening at han
skulde have noget blivende Herredømme der: de havde stolet paa at Krigen med
Hugo skulde svække hans Magt, og derfor begyndte de alvorligt at ængste sig,
da der atter aabnedes Underhandlinger mellem Kongen og Hertugen, og en
foreløbig Vaabenstilstand sluttedes paa nogle Uger. Bernhard tog derfor sin Tilflugt
til den nys omtalte Harald, der af de nordmanniske Skribenter udgives for at
have været Danernes Konge. Han bad ham samle Krigerne fra Cotentin og Bessin
omkring sig, og med dem at herje Nordmandies Kyster; det var da at forudse
at Ludvig vilde aabne Underhandlinger med ham, og hvis det da kom til et Møde,
vilde man faa Lejlighed til at tage Hevn for Villjams Drab. Dette skede. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
