Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 HAAKONJARL
og alle hans Folk paa den ene Side, og «Hæren» paa den anden, efter den Aftale,
Erkebiskop Sigeric og Ealdormændene Ædhelweard og Ælfric gjorde, da de fik
Kongens Tilladelse til at kjøbe sig Fred for de Stykker af Landet, de i Kongens
Navn bestyrede. Her sigtes baade til den første Overeenskomst i 991, og til den
senere i 994. Den Omstændighed, at den ene af Medkontrahenterne paa
Vikingernes Side hed Jostein, viser at Olaf selv ej kan være nogen anden end Olaf
Tryggvessøn, thi vi erfare af vore egne Sagaer, at hans Morbroder hed Jostein,
og just paa denne Tid skal have været sendt ud til ham af Haakon Jarl, saaledes
som vi nedenfor ville se. Det er saare merkeligt, at Svens Navn aldeles ikke
forekommer i Traktaten. Dette viser at Olaf har sluttet en Separatfred, hvori Sven
ej var indbefattet; og da Fredstraktaten tillige indeholder den Betingelse, at
Olaf og hans Mænd, saa længe de forbleve i Landet, skulde understøtte Ædhelred
mod hvilken som helst «Skibshær», der angreb England, maa følgelig et fiendtligt
Forhold have opstaaet mellem Olaf og Sven. Dette stemmer nøje med Saxos
Udsagn, at Olaf bortviste Sven, da denne anraabte ham om Hjelp. Sven skal
derpaa ifølge Mag. Adams og Saxos Udsagn først have søgt Tilflugt hos Ædhelred,
men forgjæves, derpaa hos den skotske Konge, med bedre Held. Saa meget er
vist, at vi i 994 finde ham i de skotsk-irske Farvande, da han i dette Aar herjede
Man1.
Olaf blev, som det heder, modtagen af Kongen selv fra Biskoppens Haand
i Andover. Dette vil ikke sige, at Kongen stod Fadder til hans Daab, men at
han var tilstede ved hans Konfirmation, og løste det hellige Bind af hans Pande2.
Altsaa var Olaf virkelig allerede døbt, førend han sluttede Forliget, og Sagaernes
Beretning, at han blev døbt i Syllingerne, bliver saaledes meget sandsynlig3. Man
tør maaske endog antage, at hans Iver for Christendommen har gjort ham
tilgængeligere for de engelske Fredsforslag, og mindre venligt stemt mod den fra
Christendommen frafaldne Sven.
Det synes vistnok noget underligt, at hverken Sagaerne eller Skaldene omtale
disse hans Bedrifter i England, eller i alle Fald kun løseligt berøre dem. Men
denne Taushed eller Ufuldstændighed kan ikke opveje de engelske Aarbøger s
samtidige Beretninger, og man har desuden ogsaa ved andre Lejligheder Exempler
1 Brut y Tywysogion, S. 851. Caradoc fortæller noget mere om Svens Bedrifter, idet han tillige lader
ham herje Wales, men ved Sammenligning med Brut y Tywysogion ser man, at han alene vilkaarligt har
sammenkjedet dettes afbrudte og ikke indbyrdes sammenhængende Notitser.
2 Florents (S. 582) har udtrykkeligt confirmari ab episcopo fecit.
3 Naar Thjodrek Munk her forresten nævner Abbed Bernhard som den, der døbte Olaf, synes han at
have hentet dette ved en Misforstaaelse fra Mag. Adam, II. 51, 55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
