Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIDAROS ANLAGT. GILDET PAA LADE 277
de budt Haakon Adelsteensfostre, som derfor ogsaa havde maattet give efter, og
de agtede ikke Olaf mere end ham. Da Kongen saa, hvor heftige Bønderne vare,
og hvor stor Overmagt de havde, vendte han sin Tale saaledes, at han lod som
om han var enig med dem. Han sagde, at han ej vilde vise sig utaknemmelig
mod dem, der havde taget ham, en dem ubekjendt Mand, til Konge, og bryde
den Ed, han havde svoret dem, eller stride med dem, men at han heller vilde
indfinde sig ved deres fornemste Blotfest, for at se deres Skikke; siden kunde
man da tage nærmere Bestemmelse med Hensyn til den Tro, alle tilsammen skulde
have. Da Kongen talede saa sindigt og føjeligt til Bønderne, formildedes deres
Sind. Alle deres øvrige Forhandlinger gik i al Venlighed fra Haanden, og det
aftaltes, at Olaf skulde komme til det store Midvintersblot, der efter gammel
Skik stod inde paa Mæren i Sparbuen, og hvorved alle de anseede Bønder i
Thrøndelagen plejede at indfinde sig. Den, der egentlig førte Ordet for Bønderne paa
dette Thing, og især ophidsede dem til at modsætte sig Kongens Ønsker, var
den mægtige Skegge Aasbjørnssøn, sædvanligviis kaldet Jern-SJcegge, fra Gaarden
Upphaug paa Yrje (Ørlandet). Han var en Broder af hiin Aaluf, der var gift
med Klypp Herse paa Hørdeland, og hvis Forførelse ved Kong Sigurd Sleva
havde givet Anledning til dennes Drab; han og hans Frænde Styrkaar Reidarssøn
fra Gimse havde været blandt Anførerne i Jomsvikinge-Slaget1. Uagtet Skegges
Gaard Upphaug egentlig laa paa Nordmøre, havde han dog, som vi saaledes
erfare, mægtige Frænder i Throndhjem, hvilket i vidtløftig Forstand indbefattede
alle de Bygder, der omgave Fjorden lige til dens Munding, og dette var vel
Aarsagen, hvorfor han her optraadte som Thrøndernes Talemand. Muligt er det og,
at han ved Olafs Ankomst til Nordmøre for at christne dette Fylke har forladt
sin Gaard og er dragen i Forvejen til Thrøndelagen for at bearbejde Gemytterne
mod Kongen. Men nu lod han, saa vel som de øvrige, sig berolige ved Kongens
Tale, og man forlod Thinget i Fred og Ro.
Mod Slutningen af Julen, kort før Blotet paa Mæren skulde begynde, indbød
Olaf alle Høvdinger og Storbønder fra Strinden, Gauldalen og Orkedalen til et
Gilde paa Lade, enten fordi Kongsgaarden endnu ikke var saa færdig, at han
kunde modtage et talrigt Selskab der, eller fordi han maaske troede, at
Forestillingen om at skulle opholde sig i Nidaros var de Indbudne mindre behagelig,
og derfor vilde afskrække dem fra at komme2. Men han havde 30 vel bemandede
1 Om Skegge og hans Frænder, s. o. S. 28, 103.
2 Det er kun Snorre, Cap. 76, der her nævner Lade, og taler om de 30 Skibe, og det maa vistnok merkes,
at han endnu ej har talt om Anlægget af Nidaros. Ol. Tr. S. Cap. 65 forudsætter Nidaros som Stedet.
Imidlertid synes Snorres Angivelse meget rimelig, af de ovenfor nævnte Grunde. Odd Munk nævner ogsaa
Lade, men henfører Begivenheden til en anden Lejlighed, som siden skal nævnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
