Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FYRSTERNE BEUNDRE OLAFS SKIBE
355
saa Ormen lange, og bød sine Mænd gaa til Skibene. Da Erik Jarl endnu bad ham
at vente, begyndte mange at tale om at Erik var ræd og ej vovede at hevne sin
Fader; det var, sagde de, en stor Skam, der vilde spørges i alle Lande, om de laa
der med en vældig Hær, og lod Norges Konge lige for deres Næse sejle forbi med
en Haandfuld Folk. Da blev Erik Jarl vred, og bad dem, siden de endelig vilde,
at gaa til Skibene; inden Solen gik ned, sagde han, vilde Danerne og Sviarne neppe
være mere lystne efter Kampen, end han og hans Folk. Det var nu ogsaa
overflødigt at holde sig længer roligt, thi da Thorkell Dyrdil paa Tranen og de andre
Skibsstyrere, der fulgte ham, saa at Jarlen drejede ind under Øen, lode de Sejlene
falde og roede ind efter ham, for at høre hvad der var paafærde. Jarlen talte om,
at det var bedre at holde sig nær ved Øerne; Thorkell fandt dette besynderligt,
da det jo maatte være sikrest for de store Skibe at holde lige ud paa Havet. Sigvalde
rykkede da ud med Sproget, og sagde at der nok var Ufred at vente, saa at de
gjorde bedst i at oppebie Kongen. Dertil kunde han nu trygt raade, da allerede
saa mange Skibe vare sejlede forud, at der med de tre sidstnævnte kun var 11
tilbage. Idet Fyrsterne gik ned til Stranden, saa de flere Skibe komme sejlende,
af hvilke eet var en stor guldprydet Drage. Mange sagde at Jarlen havde sagt
sandt, thi dette maatte være Ormen lange: saa stort og smukt Langskib havde
man hidtil ej seet i Norden, og det var ej at undres over at en Konge, der kunde
lade slige Skibe bygge, var vidt og bredt navnkundig. Kong Sven rejste sig og
raabte: «højt skal Ormen bære mig i Kveld, den skal jeg styre». Men Erik Jarl
sagde saa at enkelte hørte det: «om end Olaf Tryggvessøn ikke havde større Skib
end dette, vilde dog ikke Sven kunne vinde det fra ham med hele Danehæren».
Dette sidste store Skib var Ormen skamme; det lagde ligeledes bi, saa vel som de
øvrige i dets Følge. Alle skyndte sig nu ombord og toge Tjeldingerne ned, medens
Høvdingerne fremdeles bleve staaende og fortsatte Samtalen. Da saa de atter
tre store Skibe komme sejlende, og derpaa et fjerde, endnu større. Det havde i
Forstavnen et stort, lueforgyldt Dragehoved, som straalede vidt og bredt i
Solskinnet; man undredes over dets Længde, thi det varede en god Stund efter at
Forstavnen var kommen frem, inden Bagstavnen viste sig. Da tvivlede ingen
paa at dette var Ormen lange. Men, heder det, ved dette Syn blev ogsaa mangen
Mand taus, og Frygt betog den store Hob, thi dette store Skib førte i sit Skjød
mangen Mands Undergang. «Dette herlige Skib», sagde Erik Jarl, «passer sig for slig
Konge som Olaf Tryggvessøn, thi om ham siges det med Sandhed, at han udmerker
sig lige saa meget fremfor andre Konger, som Ormen lange fremfor andre Skibe»1.
1 Olaf Tr. Saga, Cap. 250. Snorre, Cap. 111. Fagrsk. Cap. 76. Odd Munk, Cap. 63. Odd Munks
Beretning herom synes egentlig at ligge til Grund for alle de andres, især Fagrskinnas, der stemmer næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
