Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
ERIK JARL
bragte mange Dage uden at vide hvor de vare. Endelig fik de Solen at se, saa
at de kunde kjende Himmelegnene. De sejlede endnu en Dag: da saa de Land.
Bjarne meente at dette Land ej kunde være Grønland; han holdt nær ind under
det, og de fandt at det var uden Tjelde, kun med smaa Højder, og var bevoxet
med Skov. De beholdt Landet til Venstre, eller med andre Ord, styrede
nordefter, og kom efter en Dags og en Nats Forløb til et andet, ligeledes fladt og
skovbevoxet Land, hvilket efter Bjarnes Mening heller ikke kunde være
Grønland, da dette, efter hvad han havde hørt, skulde være fuldt af store Jøkler. Vinden
stillede nu af, og Skibsfolkene foresloge at de skulde gaa i Land, især da de baade
behøvede Ved og Vand. Men Bjarne svarede at der var ingen Mangel paa nogen
af Delene og vilde ikke høre om nogen Landgang. Skibsfolkene knurrede
derover, men det blev som han sagde. Nu sejlede de med Sydvestvind i een og en
halv Dag, de kom til et tredie Land, højt og fuldt af Fjelde, endog Jøkler. Heller
ikke her vilde Bjarne lande, fordi han fandt Egnen lidet indbydende. Dette Land
fandt de at være en 0. De sejlede nu for en skarp Sydvest-Kuling i to Dage,
og kom endelig til et Land, som Bjarne antog at være Grønland. De landede
om Aftenen ved et Nes, som tilfældigviis netop var det Herj ulfsnes, hvor Bjarnes
Fader Herjulf havde nedsat sig. Bjarne gjorde siden en Rejse til Norge, og
besøgte Erik Jarl, hvis Hirdmand han blev; men han maatte høre ilde fordi han
havde været saa lidet videbegj ærlig, at han ej nærmere havde undersøgt hine
ubekjendte Lande, som han paa sin Grønlandsrejse havde seet1.
Der blev nu, heder det, megen Tale om at opdage nye Lande. Leif Eriksson2
paa Brattelid fik uimodstaaelig Lyst til at undersøge de Kyster, Bjarne var
kommen forbi, afkjøbte ham i den Hensigt hans Skib, og gjorde sig rede til at
sejle afsted selv 35te. Han bad sin Fader Erik, som en klog Mand, at forestaa
Rejsen. Erik undskyldte sig med sin fremrykkede Alder, men lovede det dog
tilsidst. Men da Skibet var sejlklart, og han skulde ride ned for at begive sig
ombord, snublede Hesten med ham, saa at han faldt af og slog sin Fod. Da sagde
han: «det er mig ej forundt at opdage flere Lande», og vendte tilbage igjen. Leif
sejlede derimod afsted, og kom først til det Land, Bjarne Herjulfssøn sidst havde
seet. De roede til Landet for at undersøge det, men fandt intet Græs; en Række
af Jøkler begrændsede Horisonten, og nedenfor dem syntes de kun at der var
ligesom en eneste Helle. Dette Land, sandsynligviis det nu saakaldte Labrador,
kaldte Leif Helleland, og forlod det som lidet indbydende; de sejlede videre, og
kom til et andet Land, som de ligeledes undersøgte, og fandt fladt og skovbe-
1 Erik rødes Saga, Cap. 2, 3. Den er ogsaa indført i Udg. af Heimskringla 1ste B. S. 304—326.
1 Om Leif Eriksson, se ovenfor B. III. S. 332.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
