Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
ERIK JARL
teren og solgte sine Varer. Der fortælles at en Tydsker fra Bremen tilfældigviis
ombord paa hans Skib fik se hans Fejekost1, og bød ham 1/2 Mark Guld for den,
hvilket Karisevne med Glæde tog imod; han kjendte ikke den store Værdi af
det Slags Ved, hvoraf den var gjort, nemlig Masur2, kommen fra Viinland.
Siden-efter bosatte han sig med sin Kone paa Gaarden Glaumbø paa Island, hvor hans
i Amerika fødde Søn Snorre blev Stamfader for en anselig Slægt. Gudrid gjorde
paa sin gamle Alder en Pilegrimsrejse til Rom, og levede efter sin Hjemkomst
som Nonne eller Eneboerske3.
1 I Oldsproget hüsasnotra, om hvilket Ords Betydning man dog ej er sikker.
8 Masur maa være en Art Valbirk.
’ Om alle disse Begivenheder ere der to forskjellige Beretninger. Den ene, der indeholdes i den
saakaldte Erik rødes Saga, eller som den kaldes Grænlendinga]?åttr, lader Leif Eriksson drage til Olaf
Trygg-vessøn 14 Aar efter Grønlands Opdagelse (altsaa 1000), og tilbringe Vintren hos ham efter at være døbt,
og vende tilbage til Grønland. Derpaa (Cap. 3) omtales Herjulfs Rejse til Grønland og hans Søn Bjarnes
paafølgende tilfældige Ankomst til Viinland. Derefter, heder det, (Cap. 1) kom Bjarne til Erik Jarl, blev
hans Hirdmand og vendte tilbage til Grønland; Leif faar, heder det videre, Lyst til at rejse, Erik lover
at følge, men snubler med Hesten og betænker sig; Leif opdager Viinland, redder de Skibbrudne, og kommer
hjem; (Cap. 5). Derpaa drager hans Broder Thorvald afsted (Cap. 3), men dræbes; Thorstein, som
imidlertid har egtet Gudrid, der var en af de Skibbrudne, vil opsøge hans Lig, men kommer paa urigtig Vej, lander
i Vesterbygden, og dør der af en Smitsot, hvoraf ligeledes Erik røde angribes og dør (Cap. 4); Somren efter
kommer Karlsevne, egter Gudrid og drager til Viinland o. s. v. Den anden Beretning indeholdes i
Thorfinn Karlsevne8 Saga. Ifølge denne (Cap. 4) fandt Leif Viinland paa sin Hjemrejse fra Norge og bjergede
de Skibbrudne, hvorimod Erik rødes uheldige Fald med Hesten skede da han vilde ledsage Thorstein til
Viinland; Thorsteins uheldige Rejse omtales, hans Hensigt er dog ej at hente Thorvalds Lig, thi Thorvald
havde ifølge denne Beretning endnu ej foretaget Rejsen. Thorstein egter Gudrid, der dog ej, som i Erik
rødes Saga, er en af de Skibbrudne, eller Enke efter en Nordmand, Thore, men ugift, og Datter af
Thorbjørn Vivelssøn; Thorstein dør kort efter (Cap. 5); Karlsevne kommer, egter Gudrid (Cap. 6), drager til
Viinland, ledsaget af Thorvald o. fl. (Cap. 7), opholder sig der i tre Aar, og rejser endelig hjem igjen (Cap.
9—12). Foruden disse Afvigelser ere der ogsaa mange i Enkelthederne. Til den sidste Fremstilling slutter
sig aabenbart Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 231, hvor den siger at Leif opdagede Viinland paa Farten
fra Norge 1000, og ligeledes bjergede de Skibbrudne. Ligeledes slutter Landn. sig dertil, ved at nævne
Thorbjørn Vivelssøn som Gudrids Fader. Sammenligner man nu nærmere disse begge Beretninger, saa
sees det, at hvad der fortælles om Bjarne i Erik rødes Saga, egentlig er det samme, som fortælles om Leif
i Thorfinn Karlsevnes, nemlig at han fandt Viinland paa Vejen til Grønland; og ligeledes, at hvad der
fortælles om Leif i hiin, nemlig at han overtalte sin Fader til at være med, o. s. v., er det samme, som denne
fortæller om Thorstein. Her have altsaa aabenbart Forvexlinger fundet Sted; ligesom og de Hentydninger,
der senere hen i Karlsevnes Saga findes om Fiendskab mellem hans Folk (blandt hvilke Freydis), syne»
at være en Forvexling med Beretn. om Helges og Finnboges Rejse. Da nu dog Bjarne maa være en historisk
Person, og hvad der fortælles om ham, bærer ganske Præg af Sandhed, medens tillige saa mange Oldskrifter
ere enige i at nævne Leif som Viinlands Opdager, hvorfor han og kaldtes «den heppne» d. e. lykkelige, synes
Erik den rødes Saga i dette Punkt at have Fortrinnet, hvorfor vi og have fulgt den, for saa vidt Leif selv
betræffer; men for øvrigt synes Karlsevnes Saga formedelst dens Omstændelighed og Overeensstemmelse
med de øvrige Sagaer at burde følges, skjønt den rigtignok paa den anden Side indeholder flere
Æventyr-ligheder. Nogle have i den Omstændighed, at Herjulf omtales som en af de Nybyggere, der fulgte med
Erik, (se Landn. II. 14) fundet en Grund til at lade Bjarne opdage Viinland allerede før Olaf Tryggvessøns
Tid, eller ved 986, men da det ej er sandsynligt, at Leif skulde bie 14 Aar inden han forsøgte paa at finde
Landet, er det tydeligt nok, at Herjulfs og Bjarnes Rejser ere at henføre til en langt senere Tid, nemlig
da Erik Jarl herskede efter Kong Olafs Død. Hvor Landn. strax ovf. omtaler Herjulf særskilt, tales der intet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
