Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF HARALDSSØNS VIKINGETOG
41
medens Olaf selv undkommer i god Behold1. Man skulde næsten være fristet til
at antage, at den af os først meddeelte, tilsyneladende rimeligere, Fremstilling
er bleven til ved et Forsøg af sildigere Saga-Optegnere paa at betage den anden
alt det overnaturlige og usandsynlige2.
Ud paa Høsten skal Olaf have vendt sine Vaaben mod Øen Gotland, der dog
ved en Pengesum tilkjøbte sig Fred3. Han skal have opholdt sig her om Vinteren.
Om Vaaren (1008) hjemsøgte han Øsel, hvor han gjorde Landgang.
Indbyggerne samlede sig imod ham, men han drev dem paa Flugten og herjede deres
1 Den leg. Saga, Cap. 15, 16. Denne henfører derhos Begivenheden til en Tid mellem Olafs Kamp i
Karlsaa (ved den franske Kyst) og hans Tog op i Loire, hvorved Usandsynligheden end mere forøges.
Derhos nævner den ikke «Logen» d. e. Mælaren, men kalder Indsøen Skarfr. Flatøbogen, der højst ukritisk
samler Bidrag allevegnefra, har ej alene den simplere Beretning paa sit Sted, men og, efter at have fortalt
om Olafs sidste Tog til Frankrige, et Udtog af den legend. Beretning; Indsøen kaldes her Mar (Fornm.
S. V. 166).
2 Egentlig er Beretningen antageligere som Legende, end naar den er iført en tilsyneladende rimelig
historisk Dragt. Man kan forstaa, hvorledes de, der troede paa Olafs undervirkende Kraft,
kunde finde det rimeligt, at han fik Ej det til at revne; men man kan ej begribe, hvorledes
han skulde kunne grave en Kanal lige under den svenske Hærs Øjne. Maaske har der i Sverige
allerede været et ældre Sagn om Kongssunds eller Søderstrøms Oprindelse, hvilket siden er blevet
henført til Olaf. Det maa være til det legendariske Sagn, hvortil Olaf den helliges Saga, Cap.
26 sigter, naar den siger at der gives dem, som fortælle, at en Deel af den svenske Hær omkom,
men at dette benegtes af Sviarne.
Endelig bemerkes med Hensyn til hvad der S. 40 og 41 anføres om Olaf Haraldssøns foregivne Tog
op i Mælaren og den ham tillagte Udgravning af Kongssundet eller Søderstrøm ved Stockholm, at jeg,
efter at jeg af Hr. Amanuensis Styffe i Stockholm var bleven gjort opmerksom paa, at Lokaliteten, saadan
som den i Sagnet angives, meget bedre passer paa Egnen ved «Steket» eller, som det nu urigtigt skrives
«Staket», end paa Egnen ved Stockholm, og at Sagaskriveren muligt kunde have forvexlet «Steksund»
med «Stoksund» — nærmere har undersøgt Sagen, og fundet Hr. Styffes Mening paa det evidenteste
bestyrket, især af de Angivelser, der findes i den legendariske Olaf den helliges Saga, Cap. 15. Her kaldes
nemlig den Sø, hvor Olaf var indsluttet, ikke logr (d. e. Mælaren), men Skarfr, og «Skarfwen» er endnu
Navnet paa den til Sigtun opgaaende Sø, der ved det smale Sund ved Steket forbindes med Mælaren; og
om dette Sund eller Oos siges der udtrykkeligt, at det var stikadr, d. e. spærret med nedrammede Pæle,
efter den i Østersøen almindelige Skik, ved slige Pæle at spærre Adgangen for Ufredsmænd. En saadan
Palissadering kaldtes sædvanligviis Stik, (udtalt Stek), med den bestemte Artikel «Stikit», (udtalt «Steket»),
hvilket saaledes øjensynligt har givet Stedet Navn. Vestenfor Steke-Sundet er der en temmelig høj og bred
Halvø, der ved et smalt, grundt Sund, nu kaldet Rysse-Graven, adskilles fra den vestre Bred. Dette Sund
skulde altsaa være det, Olaf grov, og vist er det, at han her let maatte kunne have gravet, uden at bemerkes
af den østenfor Øen eller Halvøen ved Steket liggende svenske Hær. Det maa altsaa heraf være klart,
at et saadant Sagn visselig har existeret i Svithjod, og oprindeligen nærmest have knyttet sig til Skarfwen,
Steket og Ryssegraven. Men det sidste Navn, der nærmest hentyder paa en fra Gardarike kommende
Vikingehøvding, bestyrker den af mig ovenfor fremsatte Mening, at Sagnet ikke fra først af har nævnt
St. Olaf, men kun en eller anden Austervegs-Høvding, maaskee af Navnet Olaf, og at det først senere, da
St. Olafs Hellighed gjorde ham berømt, er overført paa denne. Men her indtreffer da det merkelige, at da
den legendariske Saga, idet den nævner Skarfwen og middelbart ogsaa «Steket», tillige nævner «Agnafit»,
hvilket saaledes ogsaa synes at burde henføres til Ryssegraven, ej til Søderstrøm.
3 Dette bevidnes af Ottar, der i et Vers (Olaf den helliges Saga, Cap. 27, Snorre, Cap. 6) først omtaler
at «den gotiske Hær» blev tvungen til at betale Afgift, siden, at Øsel herjedes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
