Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
OLAF HARALDSS ØN
af eders Hirdmænd dræbte». Kongen lod ham nu fortælle alt hvad han vidste
om Sagen; derpaa lod han blæse til Hirdstevne og sendte Folk ud paa alle Kanter
for at lede efter Rørek baade til Lands og Vands. Blandt dem, der droge til
Vands, var Gjeste-Høvdingen Thore lange, der med 30 Mand satte afsted paa
en Skude. Da det lysnede, saa de to smaa Skuder et Stykke forud, og roede af
alle Kræfter for at indhente dem. Det lykkedes dem ogsaa, og da de kom
nærmere, saa de at Rørek virkelig sad i den ene, og at Besætningen i dem begge
tilsammen udgjorde 30 Mand. De forfulgte styrede nu mod Landet, og sprang alle
i Land, undtagen Rørek, der blev siddende i Løftingen og tilraabte sine Mænd
Farvel. Strax efter lagde Thores Skude til, men i det samme afskød Finn litle
en Piil, der traf Thore midt paa Livet saa at han strax døde; derpaa løb Finn,
Sigurd og alle deres Mænd til Skovs. Thores Mænd toge hans Lig, saa vel som
Kong Rørek, og roede tilbage igjen til Tunsberg. Olaf lod nu Rørek endnu
om-hyggeligere paapasse, og satte Folk til at vogte ham Nat og Dag. Paa Rørek
selv kunde man ikke merke noget Mismod; han var saa lystig, som om intet
ubehageligt havde hændt ham.
Da Christi Himmelfartsdag (15de Mai 1018) kom, gik Kongen i Højmesse,
og Biskoppen førte ham i Procession først omkring Kirken, siden til hans Plads
i Kirken nordenfor Chorsdøren. Rørek var ogsaa i Kirken og sad, som han plejede,
Kongen nærmest. Han havde Kappen for sit Ansigt. Da Olaf havde sat sig,
lagde Rørek Haanden paa hans Axel, følte paa ham, og sagde: «du har jo
Pells-Klæde idag, Frænde!» «Ja», svarede Olaf, «thi i Dag holdes der en stor Højtid
til Erindring om at Jesus Christus steg fra Jorden til Himmelen». «I fortælle saa
meget om Christus, som jeg ikke skjønner og derfor heller ikke kan erindre», sagde
Rørek; «mangt og meget forekommer mig utroligt, skjønt rigtignok mange
underlige Ting have skeet i gammel Tid». Da Messen begyndte, rejste Olaf sig, holdt
Hænderne foran Hovedet og bøjede sig mod Alteret, saa at Kappen gled ned
fra hans Skuldre. I det samme foer Rørek hurtigt op, og ståk efter Olaf med
en Dolk. Stikket traf dog alene Kappen, der fik et stort Rift, men Olaf selv gik
fri, og sprang frem paa Gulvet. Rørek ståk anden Gang, men uden at treffe, og
raabte: «flyr du nu, Olaf digre, for mig, som er blind?» Olaf lod ham gribe og
bringe ud af Kirken. Aarsagen, hvorfor han tidligere havde følt Olaf paa Skulderen
var alene for at erfare, om han havde Brynje under Klæderne, eller ej. Efter
dette nye Mordforsøg formanede Olafs Mænd ham paa det indstændigste til at
lade Rørek dræbe, da han aldrig kunde være sikker paa sit Liv, saa længe han
beholdt ham hos sig, medens han derimod, hvis han sendte ham bort, ganske
vist vilde slippe løs og sætte sig i Spidsen for en Oprørsflok. Kongen indrømmede
é
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
