Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD JARL PAA ORKNØ
175
Vi forlode den mægtige Sigurd Jarl den digre, idet han, forbunden med sin
fordums Modstander, Mælkolm af Moray, havde vundet en større Indflydelse i
Skotland, i det mindste i Nordskotland, end han maaskee nogensinde forhen
havde besiddet1. Tronstridighederne i Skotland begunstigede ham. Mælkolm,
Søn af den i Aaret 994 — ved et Forræderi, maaskee af den ovenfor omtalte
Finn-laich Mac Ruairi — dræbte Kong Kenedh, og tillige Konge i Cumberland under
Ædhelreds Lenshøjhed, havde allerede længe gjort Fordringer paa Tronen, og i
de langvarige Stridigheder, der nu fandt Sted mellem begge Mælkolmer, har Sigurd
Jarl visselig blandet sig, især da han, som vi have seet, fik Mælkolm af Moray’s
Datter til Egte2. Han havde her Anledning nok til at udvide sine Besiddelser:
1 Se ovf. B. III, S. 382, 383.
2 Det er allerede ovenfor (B. III. S. 120) viist, hvilken Forvirring der her finder Sted hos de skotske
Historieskrivere, idet de tvende Mælkolmer ere forvexlede med hinanden. At der virkelig er tvende, sees af hine
oven anførte Steder hos Tighemach, der udtrykkelig lader Kong Mælkolm Søn af Mælbrigde Søn af Ruairi
dø 1029, og derimod Mælkolm Søn af Kenedh 1034. Nu finde vi hos Tighernach ved Aaret 1020 «Finnlaich,
Søn af Ruairi, af den Æt der kaldtes Croebs Børn, dræbt af sin Broder Mælbrigdes Sønner» (Side 273).
Det samme fortælles i Ulster-Annalerne, der her endog kalde Finlaich Konge. Fremdeles erfare vi, at
Finn-laichs Søn var Macbeth, der senere blev Konge, efter at have dræbt Mælkolm Kenedhssøns Dattersøn
Duncan. Endelig omtale Ulster-Annalerne ved 1032 eller 33 Gilcomgain, Søn af Mælbrigde, Maormor af
Møreve eller Moray, som død (O’Connor IV. S. 320), ved 1058 Lulach Søn af Gilcomgain, Skotlands Konge,
som dræbt af Mælkolm Duncans Søn (S. 338), og endelig 1085 Mælsnechtan, Søn af Lulach, Konge af Moray,
som død (S. 350). Sammenholdes nu dette med at Finnlaich og hans Brodersøn Mælkolm ogsaa nævnes
i vore Sagaer som Jarler i det nordlige Skotland, saa skjønnes det let, at alle de nu nævnte Medlemmer
af denne store Æt (Croebs Sønner) have haft Besiddelser i Nordskotland. Derimod seer man at Mælkolm
Kenedhs Søn har haft Besiddelser i Cumberland: hans Dattersøn Duncan egter en Frændkone af Sigurd
Jarl i Northumberland (Fordun IV. 49), og Sigurd bekriger siden Macbeth for at staa Duncans Søn
Mælkolm Ceanmhor bi. Allerede heraf skjønnes det tydeligt nok, hvorledes begge disse mægtige Familier,
nemlig den croebske eller den nordskotske og den alpinske eller sydskotske (thi Kened nedstammede fra
Kened Mac Alpin, s. o. B. II. S. 82) laa i Strid med hinanden indbyrdes. Vi have og ovenfor seet, hvorledes
Striden tidligere gjorde sig gjeldende, og naar det heder hos Fordun, at Kened Mælkolms Søn 994 blev
dræbt ved et Forræderi af en Kvinde ved Navn «Finele», er det ved Sammenligning med det paafølgende
Cap. 49 aabenbart at dette er et ved Misforstaaelse af Navnet opkommet Sagn, — thi han kalder ogsaa
Finlaich «Finele» — og at det derimod er Finlaich, som har dræbt Kened for selv at blive Konge. Da nu
vore Sagaer nævne den Mælkolm, med hvis Datter Sigurd Jarl paa Orknø var gift, som død i Mellemtiden
mellem Jarlernes endelige Forlig 1029 og Slaget ved Stiklestad 1030, er det tydeligt, at det er Mælkolm
Mælbrigdes Søn, som her menes, og naar vi siden, som det skal sees, finde omtalt, at Thorfinn herskede
over store Stykker af Skotland, maa det især være i Egenskab af Macbeth, Finnlaiks Søns, Ven og Forsvarer.
Paa hvad Tid Sigurd egtede Mælkolms Datter, er uvist. Det siges rigtignok i vore Sagaer, at Sønnen af dette
Egteskab, Thorfinn, var 5 Aar, da Sigurd faldt i Briansslaget, men dette selv henføres urigtigt til 1004 i
Stedet for 1014. Da vi imidlertid erfare, at Thorfinn var bleven voxen og saaledes i det mindste forlængst
havde fyldt sit 15de Aar, førend Einar Jarl dræbte Eyvind Urarhorn 1018, maa han være fød mere end
5 Aar før 1014. I Olaf d. heil. Saga, Cap. 98, Snorre, Cap. 109, staar der at Thorfinn var Jarl i over 60 Aar,
(Orkn. Saga Cap. 80 har urigtigt 70 Aar), døde mod Slutningen af Kong Harald Sigurdssøns Dage, altsaa
lidt før 1066, og fik Jarlsnavn 5 Vintre gammel, hvilket antyder at han skulde være fød i 999 eller 1000,
og have faaet Jarlsnavn før Faderens Død. I sig selv er dette ikke urimeligt; hans Fader kan have sendt
ham fra sig nogle Aar før sin Død; hans Moder er da maaskee død i 1004 eller 1005, saa at han allerede
paa den Tid har været betragtet som Arving til Katanes. Det er maaskee denne Omstændighed, der har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
