Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORSTEIN SIDU-HALLSSØN
35
Side. Einar selv gav sig ikke synderligt af med ham: han sagde at det fik blive
Eindrides egen Sag at forlige ham med Kongen, men at han da ogsaa maatte gjøre
et klækkeligt Tilbud.
’ Imidlertid kom ogsaa Kongen til Throndhjem. Han fik snart høre, at Thorstein
havde fundet et Tilflugtssted paa Gimse, og man merkede at han ej var tilfreds
dermed. Der fattedes heller ikke paa dem, som søgte at stille Einars og Eindrides
Fremferd i det verste Lys, men Kongen svarede kun lidet paa deres Ord. Det var
en aftalt Skik, at Einar og Eindride skulde drikke Julegilde hos Kongen. Da
Julen kom, sagde Eindride at han ogsaa denne Gang vilde være med. Einar
fra-raadte ham det, og sagde at han gjorde bedre i at blive hjemme, men Eindride
lod sig ej af snakke, og drog af sted, selv tolfte; endog Thorstein var med i hans
Følge. De kom om Aftenen til en Gaard, hvor de overnattede. Tidligt den
følgende Morgen gik Thorstein ud, og fik Øje paa Einar, der med en heel Deel Folk
kom ridende til Gaarden. Einar sagde: «det er dog alt for galt, at du vover at
drage til Kongen med Thorstein; rejs du heller hjem igjen til Gimse, saa skal jeg
tale med Kongen, og endda maa jeg opbyde alt hvad jeg kan, for at faa ham til
at antage Forlig. Jeg kjender baade dig og Kongen alt for godt, til ej at vide,
at du ved din uoverlagte Tale vil bringe ham til den yderste Vrede». Eindride
maatte finde sig i at vende tilbage med Thorstein, men Einar rejste ud til Byen.
Her tog Kongen venligt imod ham, gav ham Plads ved sin Side, og talte mangt
og meget med ham. Den fjerde Dag Juul bragte Einar endelig Thorsteins Sag
paa Bane, og ytrede sit Ønske at et Forlig kunde komme istand. Thorstein, sagde
han, var en Hædersmand, og selv vilde han intet spare af hvad der stod i hans
Magt, for at skaffe ham Livsgrid og Landsvist. Kongen svarede: «lad os ikke tale
om dette, thi jeg vil saa nødig gjøre dig vred». Einar lod Sagen for det første fare,
og begyndte at tale om noget andet; da var Kongen lige saa venlig som før.
Saaledes gik det hen indtil 8de Dag Juul, Nytaarsdag, da begyndte Einar paa ny at
tale om Thorstein, men med samme Udfald som før. Trettende Dag Juul fornyede
Einar endnu engang sin Bøn om at Kongen vilde tage Thorstein til Naade. «Jeg
haaber», sagde han, «at I vil agte mine Ord». «Herom ville vi ej tale», sagde Kongen;
«jeg veed ikke, hvorledes du kunde finde paa at tage dig af en Mand, som jeg var
vred paa». Einar svarede: «dette var mere min Søn Eindrides Gjerning, end min;
men jeg troede rigtignok at min Forbøn for en eneste Mand skulde kunne udrette
noget hos dig, naar vi ellers i alle Dele stedse have gjort, og fremdeles ville gjøre
hvad der tjener til din Hæder; og mangt og meget, frygter jeg, vil kunne skee,
inden han bliver dræbt: jeg, Herre, vil vorde ilde stedt, hvis I ej vil modtage
Pengebøder af min Søn for Thorstein, men heller slaaes med ham, thi jeg kan dog ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
