- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
71

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDMANNERNE OVERVINDE GRÆKERNE I ITALIEN

71

Nordmannernes Navn bad om en bedre og retfærdigere Behandling, lod
Doki-anos ham gribe og til Spot og Skjendsel pidske gjennem den hele Lejr.
Nordmannernes Forbitrelse herover vilde strax have givet sig Luft i et Angreb paa
Grækerne, hvis ikke den kloge Harduin selv havde holdt dem tilbage, og
imidlertid anstillet sig, som om han ikke tog sig det mindste nær af hvad der var skeet,
indtil han af Anførerens Skriver havde faaet et Pas til at komme over Sundet
til Calabrien, hvor han foregav at have et nødvendigt Ærende. Ved Hjelp af
dette Pas slåp han og Nordmannerne bort fra Messina ved Nattetid, og saa snart
de havde landet paa Italiens Kyst, droge de under idelig Herjen i de græske
Besiddelser lige til Apuliens Grændser, hvorpaa de efter Harduins Raad opfordrede
Nordmannerne i Aversa til at gjøre fælles Sag med dem om at fordrive Grækerne
fra Italien og erobre deres Besiddelser1. Forenede med Thankreds-Sønnernes
Skare til en eneste liden, men kjernesterk Hær, under 12 Anførere, hvoriblandt
Reinulf og Thankreds-Sønnerne, satte de sig først ved Overrumpling i Besiddelse
af den faste Stad Melfi, Apuliens Nøgle (1040 eller 1041), og erobrede derpaa
Venosa, Ascoli og Lavello2. Deres Fremgang var saa meget større, som de græske
Besiddelser formedelst den siciliske Krig vare blottede for Tropper3. Dokianos
skyndte sig fra Sicilien, for at befrie Italien fra disse Røvere, som han kaldte dem,
og som han med Lethed haabede at overvinde. Heri tog han dog Fejl. Da han,
deels maaskee af Overmod, deels fordi han maatte efterlade Tropper i Messina,
ikke angreb Nordmannerne med sin hele Styrke, blev han slagen, først (17 Marts)
i Nærheden af Melfi, ved Floden Olivento, siden i et blodigt Slag ved Cannæ
(4de Mai 1041), hvor han selv var i stor Fare for at blive fangen. Der fortælles,

1 Galfred, I. 8. Leo. Mars. 1. c. Kedrenos, S. 755. Galfred er den eneste, der taler om Flugten fra
Messina; Kedrenos udtrykker sig næsten som om Harduins Mishandling og Nordmannernes Frafald ej
fandt Sted førend efter Tilbagekomsten til Italien. Men det er tydeligt nok, at det bestemte og nøjagtige
Sagn om det tilsnegne Pas og Overfarten fra Messina, som Galfred meddeler, nødvendigviis maa være
sandt, i det mindste i Hovedsagen, medens man derimod ingenlunde kan sige, at Kedren ligefrem
be-negter at hiin Scene fandt Sted paa Sicilien, men kun udtrykker sig med noget tvetydig Korthed.
Derhos maa det og nøje bemerkes, at Kedrenos omtaler disse Begivenheder paa to Steder; at han paa det
første (S. 743) kun handler om Maniakes’s Fængsling, Saracenernes Opstand, og Messinas Forsvar, og paa
det andet om Begivenheden med Harduin, umiddelbart efter en kort Rekapitulation af det Foregaaende,
hvor han derimod taler om Siciliens Rømning. Da han nu dertil selv fortæller, at Katakalon reddede
Messina; da hiin Fortælling om Passet netop faar nogen Betydning, for saa vidt det aabnede Nordmannerne
Messinas Port; og da det ifølge det Foregaaende er sandsynligt, at Nordmannerne netop udgjorde en Deel
af Besætningen: og da vi for øvrigt af andre Kilder, se nedf., erfare at Dokian virkelig førte Befaling
over Tropperne paa Sicilien, er det klart at Scenen med Harduin her fandt Sted. For øvrigt lader
Sagamanden Galfred Maniakes være den, som mishandler Harduin; ligesom vore Sagamænd gjør han ham til
den stadige Anfører paa Toget.

1 Leo. Mars., S. 675. Nordmannerne skulle paa disse Tog gjennem Italien have sunget Viserne om
Roland og Olivier, se Chronic. Milan. hos Grosley, Observ. sur l’Italie, I. 118.

3 Dette siges udtrykkelig af Guil. Appulus, I. 241. Pertz, Mon. hist. XI. 246.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:21 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free