Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OSLO. St. HALLVARDS HELLIGDOM
183
med at opbygge en Kirke i Nærheden af Kongsgaarden, og ladet St. Hallvards
Levninger bringe did. Denne Kirke var neppe den senere bekjendte St.
Hallvards-kirke eller Domkirken, der, som det synes, først opførtes i Begyndelsen af det
12te Aarhundrede, da faste Bispestole oprettedes; men derimod St. Mariæ Kirke
ude paa Øren, tæt ved Kongsgaarden, hvilken Kirke stedse, lige til Reformationen,
var en kongelig Kirke, hvis Gejstlighed udnævntes af Kongen selv, men hvis
Oprettelsestid ingen Steds angives1. Vi ville strax nedenfor see, hvorledes Harald
lod opføre en Kongsgaard tilligemed St. Mariæ-Kirke i Nidaros, og hvorledes
denne Kirke, der doteredes rigt, aabenbart var bestemt til at modtage St. Olafs
Skriin, hvilket vel ogsaa en Tidlang opbevaredes der. Det laa øjensynligt endnu
ikke i Haralds Plan, at oprette virkelige, faste Biskopsstole, med særegne, af Kongen
uafhængige, Kat hedr alkirker. Biskopperne vare paa hans Tid endnu fremdeles
Hird- og Lyd-Biskopper uden faste Sæder2, og om end Biskopperne i Throndhjem
og Viken fra hans Tid af havde deres fornemste Ophold og egentlige Hovedsæde
ved St. Olafs og St. Hallvards Helligdomme i Nidaros og Oslo, udøvede de dog
deres Funktioner ved disse kun som kongelige Gejstlige, medens deres Embede
forresten bestod i at rejse om, styrke Christendommen og udrydde de Levninger
af Hedenskaben, som endnu fandtes. Under disse Omstændigheder er der den
største Sandsynlighed for, at St. Mariæ Kirke i Oslo lige saa vel som den første
St. Mariæ Kirke i Nidaros skyldes Kong Harald, at de opførtes i samme Hensigt
og omtrent samtidigt, og at han doterede dem begge rigeligen, hvilket kun
fortælles udtrykkeligt om Kirken i Throndhjem. Dette bestyrkes ogsaa særdeles
meget deraf, at begge Kirker indviedes til Jomfru Maria, til hvilken ogsaa
den Kirke indviedes, som Væringerne i Constantinopel byggede paa den Tid,
da Harald opholdt sig der, hvis Navn hans ældste Datter bar, og for hvilken
Harald saaledes øjensynligt maa have næret Forkjærlighed, enten fordi han nu
virkelig havde valgt Jomfru Maria til sin Skytshelgen — han var maaskee fød
paa hendes Himmelfartsdag den 15de August — eller, hvad der ligeledes er
Oslo blev anlagt, er nu forlængst glemt, men Kjøbstaden har vel først kun været kaldet kaupangr i Oslo,
ligesom man sagde kaupangr i E>röndheimi, indtil Landskabets Navn tillige blev Byens Navn. Desto
urimeligere var det i 1624 at forandre Navnet Oslo, da Byen flyttedes over til Akershagen, thi den vedblev lige
fuldt at være «Kjøbstaden i Oslo».
1 Aller først omtales Mariækirken i Oslo under Kong Sverre, ved 1197, se Sverres Saga Cap. 134, men
uden at den i mindste Maade antydes som nys anlagt.
2 Dette er Mag. Adams udtrykkelige, og sikkert paa gode Kilder grundede Udsagn i 1075 (IV. 33):
«Blandt Nordmændene og Sviarne er der formedelst Christendommens nylige Indførelse endnu ingen bestemt
afgrændsede Bispedømmer, men Bisperne vælges af Kongen eller Folket, og opbygge i Fællesskab Kirken,
idet de gjennemrejse Landet, og søge at faa saa mange som muligt vundne for Christendommen; de styre
dem ogsaa uden indbyrdes Skinsyge, saa længe de leve».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
