Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
end Kathedralkirken var indviet og tagen i Besiddelse. Thi i den samme
Biskops-fortegnelse benævnes Bernhards Efterfølgere lige indtil Midten af det 12te
Aarhundrede «Biskopper i Sellø», uagtet det er aldeles vist, at de boede i Bergen og
sædvanligviis kaldtes «Biskopper i Bergen», aabenbart fordi Bergens
Kathedralkirke, hvilken Kong Olaf, som vi strax nedenfor skulle see, havde grundlagt,
da først blev fuldført og indviet. Derimod meldes det udtrykkeligt, at Olaf ikke
alene paabegyndte, men ogsaa tilendebragte Opførelsen af Kathedralkirken i
Nidaros1. Af de her oven antydede Omstændigheder kunne vi nogenledes, og
tilnærmelsesviis, bestemme, naar dette Verk blev udført. Mag. Adam taler endnu
kun om Civitas Trondemnis, om Biskop Sigurd, og om rejsende Lydbiskopper
uden fast afgrændsede Distrikter. Paa samme Maade taler han heller ikke om
den nys anlagte Stad Oslo, men alene om civitas Wig, hvorved han synes at have
haft det hele Landskab for Øje. Bergen nævnes slet ikke i hans Verk, ej engang
i Scholierne, af hvilke dog et omtaler civitas Scaldholtz paa Island, og derfor synes
at være nedskreven efter at Gissur havde oprettet fast Biskopssæde paa denne
Gaard2. Kirkebygningen er saaledes neppe bleven paabegyndt i Mag. Adams Tid,
og sandsynligviis ikke førend hiint Kirkemøde i London havde været afholdt,
det vil sige efter 1075. Dette bestyrkes ogsaa deraf, at den første Biskop i Nidaros,
Adalbert, havde til Eftermand en vis Simon, der synes at have levet endnu i 11393,
hvoraf følger, at Adalberts Tiltrædelse som Biskop i Nidaros, hvilket er
eens-tydigt med Kirkens Indvielse, maa nærmest henføres til den sildigere Deel af
Olafs Regjeringstid. Det er heller ikke rimeligt, at Kirken, hvis den
paabegyndtes omkring 1075, blev færdig førend henimod 1080 eller 1085, da den var af Steen,
og, som man af dens Levninger kan see, var temmelig stor og omhyggeligt udført.
Til Plads for denne Kirke valgtes det Sted, hvor St. Olaf havde været
begraven af Thorgils Halmessøn, og hvor der hidtil kun stod et lidet Kapell4. Højalteret
1 Det heder udtrykkeligt i den historiske Olaf den helliges Saga Cap. 254, at Olaf lod bygge en Kirke
i Kjøbstaden (Nidaros) paa det Sted, hvor St. Olafs Liig først var jordet, og at dette «Munster» fuldstændigt
færdiggjordes. Ogsaa Morkinskinna fol. 20. 6. siger at Olaf «byggede en Steenkirke ved Biskopsstolen i
Nidaros over St. Olafs Legeme og fuldførte den ganske».
2 Mag. Adam bruger vistnok Benævnelsen «civitas» om danske Byer, f. Ex. Odense og Roskilde (IV.
4, 5.), og forstaar saaledes derved her maaskee nok «By», men naar han, ved at tale om Norge, siger civitas
Wig, er det derimod tydeligt nok, at hans Forestillinger om norske Forhold have været aldeles uklare, og
at han har forvexlet «Landskab» med «By». Som oftest har han vel hørt tale om «Kaupangen i Viken»,
hvorved man deels kan have tænkt paa Kongehelle (hertil sigter han vel nærmest naar han siger at civitas
Wig ligger en Dags Sejlads fra Aalborg), deels paa Tunsberg, deels paa Oslo. Ved civitas Trondemnis
forstaaes ligeledes deels «Kaupangen i Throndhjem», deels Landskabet Throndhjem. Og naar nu Scholiasten
endog kalder Gaarden Skaalholt en civitas, seer man tydeligt, at det især var den Omstændighed, at en Biskop
residerede i Distriktet eller paa Gaarden, der i den bremiske Gejstligheds Øjne stemplede Stedet til civitas.
8 Sigurd, Inges og Eysteins Saga, Cap. 11. Snorre, Cap. 7, jvfr. Norsk Tidsskrift V. S. 30.
* Se herom ovenfor B. IV. S. 329.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
