Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
ledes Sandhed, og man kan ansee det som vist, at Kong Sigurd i Constantinopel
har nydt en forekommende Modtagelse og Behandling, opført sig med megen Pragt,
og gjort stor Opsigt ved sin kongelige Anstand og krigerske Udseende.
Under sit Ophold i Constantinopel anskaffede Sigurd sig enkelte sjeldne og
kostbare Stykker til Prydelse for Kirkerne eller Brug ved Gudstjenesten.
Saaledes lod han gjøre en kostbar Altertavle af Erts og Sølv, overalt forgyldt, og
besat med Email og Ædelstene1; han kjøbte ligeledes en prægtig, med
Guldbogstaver skreven Bog, der siges at være en af de største Kostbarheder, som
nogensinde er kommen til Norge2. Det maa rimeligviis have været en Afskrift af
Bibelen, eller en Deel deraf, f. Ex. Psalmerne eller Euangelierne. Sine Skibe havde
han, som ovenfor nævnt, foræret Kejseren, da det var hans Hensigt at rejse hjem
over Land, og Alexius skaffede ham de fornødne Heste, og medgav ham
Ledsagere gjennem hele sit Rige. Det er allerede omtalt, at en heel Deel af hans
Mænd bleve tilbage og toge Tjeneste blandt Væringerne.3 Sigurd tog
Tilbagevejen gjennem Bulgarien, Ungarn, Østerrige, Baiern og Schwaben4. Her traf
1 Den kaldes i Sagaerne Tabola, og beskrives nøjere hos Snorre, Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 40,
end i de vidtløftigere Kongesagaer, Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 43, Harald Gilles Saga Cap. 14.
8 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 42, Snorre Cap. 29.
J Villjam af Malmsbury vil vide, at mange af Sigurds Folk døde i Constantinopel, og at Sigurd, for
at forebygge denne Dødelighed, fandt paa det Raad, at de deels maatte drikke mindre Viin, deels at den
Viin, de drak, maatte være blandet med Vand. Hans Skarpsindighed lærte ham nemlig, heder det, ved
at see Svinelever, lagt i Viin, hurtigt opløst af den skarpe Vædske, at det samme maatte være Tilfældet
hos Mennesker, hvilket ogsaa viste sig, da han lod en af de Døde obducere. Beretningen lader ikke videre
sandsynlig.
4 Saaledes alle vore Sagaer. Ordrik (S. 767) lader ham tage Hjemvejen over Rusland, og her egte
Malmfrid, Kongens Datter. At han egtede hende, er sikkert nok, men dette skede vistnok langtfra saa
tidligt. Vel omtales hun hos Snorre (Cap. 21) ved en Begivenhed, der, som det nedenfor vil sees, foregik
endnu inden Kong Olafs Død 1115; men det vil ligeledes sees, at Snorre fortæller denne Begivenhed meget
forvirret, ligesom han og hist og her kaster Begivenhederne om hinanden; navnligen synes det at være
hans Mening, desuagtet at henføre denne til Tiden efter Olafs Død. Man kan saaledes ej lægge Vegt paa,
at Malmfrid her nævnes. Ikke at jo Malmfrid, der var en Datter af den i Aaret 1075 fødde Mstislav
Vladi-mirovitsj, godt kunde være voxen og giftefærdig i Aaret 1111; men da hendes og Sigurds Datter Christina,
der siden blev gift med Erling Skakke mellem Aarene 1150 og 1156, neppe kan være fød tidligere end
1126, er det heller ikke rimeligt, at Sigurd og Malmfrid bleve gifte førend 1116 i det tidligste. At han da
kan have gjort en Rejse til Rusland, hvilken Ordrik har forvexlet med hans Tilbagerejse, er meget muligt,
skjønt neppe sandsynligt. Det bliver dog, naar man nærmere sammenholder Ordriks og Sagaernes
Udsagn, sandsynligt eller saagodtsom vist, at Kong Sigurd egtede Malmfrid paa sin Hjemrejse, men vel
at merke i Danmark, ej i Rusland. At Malmfrid opholdt sig hos sin Moderssyster Dronning Margrete,
Kong Sigurds Stifmoder, er i højeste Maade rimeligt; her havde Sigurd saaledes den bedste Lejlighed
til at lære hende at kjende. Endvidere er intet rimeligere, end at Margrete, om hvem det vidtrykkeligt
berettes (S. 34, 35) at hun bortgiftede Malmfrids Syster Ingeborg saavelsom sin Broderdatter Ingerid,
ogsaa har søgt at bringe Giftermaalet mellem Malmfrid og Sigurd istand. Malmfrid begav sig vistnok
strax da hun blev forskudt af Kong Sigurd tilbage til Danmark, hvor vi ogsaa ej længe efter finde hende;
sandsynligviis bragte Dronning Margrete endnu før sin Død Egteskabet mellem hende og Erik Eriksson
(Emune) istand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
