Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD GILLES GAVMILDHED
195
Hyndernes Betræk gjordes Chorkaaber1. Overhoved, siges der, var Kongen
gudfrygtig, gavmild og storsindet mod sine Venner2. Det Løfte, han aflagde strax
før Angrebet paa Magnus i Bergen, at ville opføre en Kirke til St. Olafs Ære der
i Staden, hyis han sejrede, opfyldte han vistnok, skjønt det ikke udtrykkeligt
omtales; Kirken, den saakaldte Olafskirhe paa BaTckene, der laa netop i det
Bakke-held over Byen, hvor han trængte frem mod Magnus, omtales nemlig i Aaret
11813 som en af Byens Kirker paa en saadan Maade, at man kan see at den da
ikke nylig har været opført, og det bliver derfor det rimeligste at antage den i
det mindste paabegyndt, om end ikke aldeles fuldført, af Harald Gille.
Harald fik ikke længe fryde sig ved Enebesiddelsen af Norges Trone. Det
farlige Exempel, han selv havde givet paa, at en hidtil ubekjendt Mand kunde
optræde som Kronprætendent, og drive sin Fordring igjennem, maatte
nødvendigviis friste andre ærgjerrige Mænd til at prøve sin Lykke paa lignende Maade,
og vi ville i det følgende see, hvorledes dette blev mere og mere almindeligt. Den
første, der efter Harald selv traadte frem af Dunkelheden med saa store Fordringer,
var Sigurd Slembedjakn. Hans virkelige eller foregivne Herkomst, og den
temmelig indgribende, men kortvarige Rolle, som han spillede paa Orknøerne, under
Stridighederne mellem Jarlerne Paal og Harald, er allerede ovenfor omtalt4.
For-viist fra Orknøerne af Paal Jarl formedelst Thorkell Fostres Drab, vendte han
atter tilbage til den skotske Kong Davids Hof, opholdt sig hos ham i halvtredie
Aar, og deeltog med Udmerkelse i flere af hans Krigstog, sandsynligviis mod
Angus Mae Heth, Jarlen i Moray, en Ætling af Kong Lulach, der gjorde Fordring
paa Kongetronen, men faldt i et Slag mod Kong David i Aaret 11305. Skalden
1 Harald Gilles Saga Cap. 16, Snorre Cap. 12. 2 Hungrvaka, 1. c. 3 Sverres Saga Cap. 40.
4 Se ovenfor S. 111.
s Se herom især Melrose-Annalerne ved 1130, og Fordun, V. 42, VIII. 2. Man har neppe Valget mellem
noget andet af Davids Krigstog, end dette, thi de øvrige, som han forte, navnlig mod England, falde senere.
At Sigurd virkelig tjente til Felts under David, er utvivlsomt af Ingemunds i Morkinskinna (fol. 32. b.)
citerede Verk. Ingemund siger ligeledes at han efter Thorkells Drab opholdt sig hos David i fem Halvaar
eller 2 Y> Aar, og Morkinskinnas Text tilføjer, at han efter Slaget ved Staur drog til Rom og Jerusalem. Da
han maa være kommen tilbage til Skotland lidt før Harald Jarls Drab, bliver dette, ifølge det foregaaende
(S. 113—114), enten i 1127 eller i 1128 om Høsten, og naar vi regne 2 % Aar derfra, falder hans Afrejse
fra Skotland enten i 1130 eller i 1131, hvilket end tydeligere viser, at det netop er i Felttoget mod Angus
Jarl, at Sigurd udmerkede sig; ligesom dette igjen omvendt tjener til yderligere Bestyrkelse paa den ovenfor
antagne Mening, at Harald Jarl blev dræbt Julen 1127 eller 1128. Det viser ogsaa, at den kortere
Beretning i Harald Gilles Saga Cap. 17, Snorre Cap. 14, har aldeles Uret, naar den først lader Sigurd komme til
Orknøerne og dræbe Thorkell Fostre, samt opholde sig hos Kong David, efter sin Pilegrimsrejse.
Morkinskinna, som ved hver enkelt Begivenhed i Sigurds Liv citerer Ingemunds Kvad, og synes at have fulgt
dette Vers for Vers, i den Orden, hvori disse stode, ja som maaskee endog anfører det meste deraf, maa af
denne Grund staa meest til troende, og den nævner de fem Halvaars Ophold hos Kong David og Slaget
ved Staur efter Thorkell Fostres Drab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
