Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 INGE, SIGURD OG EYSTEIN HARALDSS ØNNER
til at finde Sag med ham. Under sin Fraværelse paa det sidste Syderø-Tog havde
Svein sat en af sine Tilhængere, ved Navn Margad Grimssøn, til at have Opsyn
med hans Gaard paa Duncansby og bestyre Syslen. Margad havde opført sig
voldsomt og overmodigt, og derved skaffet sig en Mængde Fiender, som for det
meste søgte og fandt Beskyttelse hos den anseede Høvding Roald i Vik (Wick),
hvis Søn Svein stod i stor Yndest hos Ragnvald, og var hans Skutelsvend. Heraf
opstod der et dødeligt Fiendskab mellem Roald og Margad, der tilsidst gik saa
vidt, at denne, endog efter Sveins Tilbagekomst, gjorde sig et Ærende til Vik,
overfaldt Roald, og dræbte ham. Han søgte siden Beskyttelse hos Svein, der ogsaa
tog sig troligt af ham, og indsluttede sig med ham i det sterke, ved Søen beliggende
Kastell Lambaborg i Thrasvik (nu Freswick), hvor han indrettede sig paa at kunne
udholde en langvarig Belejring, idet han med sin Besætning, der bestod af 60
Mand, skaffede sig det nødvendige Forraad af Levnetsmidler ved uden videre at
plyndre Gaardene i Omegnen. Til dette Uvæsen kunde Ragnvald Jarl ikke lukke
Øjnene, desuden ophidsedes han mod Svein saavel af den dræbte Roalds Søn, som
af Thorbjørn Klerk og de øvrige Høvdinger, der troede sig forurettede ved
Delingen af det syderøiske Bytte. Han drog med en betydelig Styrke, og ledsaget
af hine Høvdinger, over til Katanes, hvor han omringede Borgen. Svein traadte
frem paa Muren og spurgte Jarlen, hvad hans Ærende var. Jarlen fordrede
Margad udleveret. Paa Sveins Spørgsmaal, om han i saa Fald vilde skjenke Margad
Livet, svarede Jarlen at han intet bestemt Løfte vilde give, og Svein erklærede
da, at han for sit Vedkommende vistnok intet heller ønskede, end at være vel
forligt med Jarlen, men dog ej nemiede at udlevere sin Ven og Tilhænger i hans
dødelige Fienders Vold. Thorbjørn Klerk udlod sig om, hvor frekt det var af
Svein at tale om sit venskabelige Sindelag mod Jarlen, strax efter at han havde
herjet i hans Besiddelser. Svein bad Thorbjørn tie stille i en Sag som ikke
vedkom ham, og ytrede den Frygt, der og siden gik i Opfyldelse, at han i sin Tid
vilde lønne Jarlen ilde for hans Venskab. Ragnvald sagde at de ej skulde
mundhugges, og lod nu Borgen indslutte saa længe, at Besætningen begyndte at lide
Mangel paa Proviant. Svein, som paa den ene Side ikke vilde udlevere Margad
til den visse Død, men paa den anden Side heller ikke ønskede at saa mange brave
Mænd skulde lide Hungersnød for hans og Margads Skyld, besluttede hemmeligt
med denne at forlade Borgen, skjønt Besætningen erklærede at den var beredt
til at forsvare sig til det yderste med ham. Om Natten lod han sig selv og Margad
ved Snorer hejse ned i Søen, der gik lige ind under Borgmuren, derpaa svømmede
de langs Kysten, indtil de kom forbi nogle Klipper, hvor de ubemærket kunde
komme i Land. Herfra begave de sig til Sutherland, og videre til Moray og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
