Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHORSBRØDRE OG DOMKAPITLER
291
Sigurd døde, thi da valgte Kong Eystein sin Kapellan Paal til Biskop, men Kong
Inge drev ham bort og valgte derimod Nikolas Peterssøn i Sogn. Nu kan det
vel være, at Kongerne have givet sit Samtykke (om Chorsbrødrenes
Valgrettighed) for det Tilfælde at de ikke kunde blive enige, naar der var flere Konger
paa een Gang; men et Beviis paa, at de ikke gave Slip paa nogen Deel af deres
Magt for det Tilfælde at de vare enige, er dette, at da Kong Inge levede ene
tilbage efter sine Brødres Fald, og Erkebiskop Jon var død i Nidaros, valgte
han sin Kapellan og Fehirde Eystein til Erkebiskopsstolen uden at spørge nogen
af de lærde Mænd, som dengang vare i Nidaros, ja ikke engang Chorsbrødrene
mere end de andre; da var det og, at han drev Paal fra Biskopsstolen i Bergen,
og satte Nikolas Peterssøn i Steden»1. Kan man nu end ikke ubetinget stole paa,
at denne Fremstilling af Chorsbrødrenes Rettigheder, der øjensynligt gaar ud
paa at gjøre dem saa ubetydelige lige over for Kronen som muligt, er aldeles
paalidelig, saa see vi dog heraf, at der fandtes Chorsbrødre, der tillige gjorde
Paastand paa Valgret, i Aarene 1156 og 1157, da de Begivenheder, hvortil der
her sigtes, fandt Sted. Og saaledes bliver det da aldeles sikkert, at
Domkapitlernes Oprettelse i Norge stod i umiddelbar Forbindelse med Indstiftelsen af
Erkesædet, at Kannikernes Antal, Pligter og Rettigheder maaskee allerede have
været foreløbigt bestemte og Kongernes Samtykke dertil givet under Kardinal
Nikolas’s Nærværelse, men at Kapitlernes Organisation nærmere er bleven
bestemt ved en af ham efter Ophøjelsen paa Pavestolen udstedt Bulle, som nu
ikke længer er til2.
Hvad nu for øvrigt deres Valgrettighed angaar, da seer man endog af det
nys anførte, som dog er skrevet i Kronens Interesse, at en saadan virkelig har
været dem tilstaaet, men at der siden kun opstod Strid om den Udstrækning,
hvori Tilstaaelsen var given. Og et temmelig tydeligt Tegn paa, at Chorsbrødrene
i Nidaros ikke, som man af Stridsskriftets Ord skulde slutte, taalmodig fandt
sig i at Kongen uden videre udnævnte Eystein til Erkebiskop, er det, at skjønt
denne Udnævnelse fandt Sted i 1157, i hvilket Aar Erkebiskop Jon døde, blev
Eystein dog ikke indviet førend i 1160 eller 1161, og regnede ikke engang selv
sin Tiltrædelse fra et tidligere Aar3. Der maa saaledes have fundet Underhand-
1 Anecdoton, Spalte 18.
* Thi i den oven citerede Bulle er det Pave Coelestin selv, der omtaler Pave Hadrian som Stifter af
hine tre Archidiakonater. Det vilde have været en Skjødesløshedsfejl, der neppe kunde begaaes ved den
pavelige Kurie, at omtale en Indstiftelse, der skede ved en Kardinal under en anden Pave, som foretagen
ved Kardinalen, efter at denne selv blev Pave; thi Æren for Institutionen tilkom da egentlig ikke ham.
3 Se Indskriften ved det af ham i Domkirkens nordre Fløj indviede Alter, Schøning, Throndhjems
Domkirke, S. 192: «altare hoc dedicatum est ab Augustino archiepiscopo, anno primo episcopatus eius ....
anno ab incarnatione domini millesimo centesimo sexagesimo Imo; sexto kal. Decembris». Den 26 Novbr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
