Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEDINGSVÆSEN
389
at en Mand stilledes for hver syvende Næse; men var Mandtallet bedre, heder
det, skulde man nyde godt deraf. Allerede, som det synes, paa Olaf den helliges
Tid1, var det bestemt, hvor mange Skibe ethvert Fylke skulde udrede ved fuld
Ålmenning. Fra Haalogaland stilledes 13 Tyvesesser og 1 Tredivesesse, fra
Naum-dølafylke 9 Tyvesesser, fra Throndhjems 8 Fylker 80 Tyvesesser, fra Nordmøre
20 Tyvesesser, fra Raumsdal 10 Tyvesesser, fra Sunnmøre 16 Femogtyvesesser,
fra Firdafylke 20 Femogtyvesesser, fra Sogn 16 Femogtyvesesser, fra
Hørda-fylke 24 Femogtyvesesser, fra Rygjafylke ligesaa, fra Egdafylke 16
Femogtyvesesser, og fra Viken 60 Tyvesesser, foruden Skibene fra Grønland, der dog neppe
kunne have været flere end to eller tre2. Det hele Antal udgjør saaledes i det
Højeste 312 Skibe, hvoraf 1 havde 30, 116 femogtyve, og 195 tyve Rum,
tilsammen 6830 Rum. Beregner man nu hvert af disse Rum i Gjennemsnit besat med
4 Mand3, og des foruden enkelte i Stavn og Løfting, faar man et rundt Tal af
henved 30000 for den fulde Ålmenning, hvilket maaskee torde komme Sandheden
temmelig nær, da en Optegnelse fra det 13de Aarhundrede angiver Antallet af
samtlige Ledingsskibe 336 Tyvesesser (altsaa 6720 Rum) besatte med 33600 Mand,
de indre Distrikter udtrykkeligt undtagne4. Tiden, i hvilken de udbudne
Ledingstropper vare pligtige at tjene, var i alt 2 Maaneder, fra Udfarten til Hjemkomsten,
hvoraf fulgte, at den egentlige Tid, i hvilken Tropperne stode til Kongens
Disposition, ofte kun var een Maaned eller neppe det5. For disse to Maaneder skulde
hver Skibredes Bønder efter Mandtal udstyre Skibets Besætning med Proviant
og Vaaben, samt desforuden et Telt og en Aare til hver Hamle6. At denne
Proviant har været temmelig betydelig, sees deraf, at en saakaldet Maanadar-Mat
d. e. Portion pr. Mand for en Maaned, af Smør beregnedes til en Løb eller tre
1 Frostathingslov VII. 18.
2 Opregneisen findes i Gulatliingsloven Cap. 315. Her staar der kun «foruden Grønernes Skibe» (eller
Skib); da det er øjensynligt, at denne Fortegnelse endnu skriver sig fra en Tid da Grønafylkets Landskaber
ej vare blevne et Fylke, men Kystegnene, nemlig Vestmare m. m., regnedes til Vestfolden, kan der her
saaledes kun være Spørgsmaal om det egentlige Grønland, der senere neppe indbefattede mere end een
Skibrede, Lindheims Skibrede.
8 Paa Ormen lange var hvert Halvrum besat med 8 Mand, altsaa Rummet selv med 16. Mindre end
Fjerdeparten deraf kan man, hvor ubetydelige vel end Ledingsskibene vare, neppe regne paa andre
Krigsskibe, især paa Grund af den ovenfor meddeelte Angivelse, der forudsætter 100 Mand paa hver Tyvesesse.
Det synes ogsaa rimeligt, at der neppe kunde være mindre end 2 Mand om een Aare. I Slaget ved
Kongehelle 1159, forudsættes 3 Mand i hvert Halvrum som det sædvanlige, s. o. S. 308.
4 Nyere Landslov III Cap. 13.
5 Dette sees tydeligt nok deraf, at Proviant-Udrustningen for hver Mand ved Udfarten beregnes til
to Maaneders Kost, eller, som det kaldtes, to Maanadar-Matar; en Benævnelse, som siden, da
Ledings-Udredselen blev en reel Præstation, der beregnedes efter Landskylden, kom til at betegne et vist
Skyldspecies, særeget for Gulathingslagen. Gulathingslov. Cap. 300. 302.
• Gulathingslov Cap. 300. Frostathingslov Cap. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
