Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
14
ved Oslo 11611. Olaf opfostredes hos en mægtig Mand ved Navn Sigurd Agnhatt,
der efter en Beretning skal have havt hjemme øster i Viken, efter en anden paa
Oplandene, altsaa rimeligviis — hvad ogsaa de følgende Begivenheder vise —
etsteds i den Egn, hvor Oplandene og Viken, eller Raumarike og Borgarsyssel
støde sammen, i Nærheden af Øyeren2. Olaf, der paa denne Tid maa have været
voxen, fik ved sin Fosterfaders Hjelp en Flok bragt paa Benene, til hvilken mange
nøjagtigere Fortælling, og at navnlig deres Tidsregning, især saadan som den opstilles i den udførligere
Bearbejdelse, aldeles maa tilsidesættes. For det første er der mellem Erlings Ledingsudbud i 1165 og
Slaget ved Dyrsaa et Hul af hele to Aar, hvilket Kongesagaerne ganske have oversprunget, og sat Toget
til Jylland i umiddelbar Forbindelse med hiint. For det andet tie de aldeles stille om Buris’s Affærer,
Erlings Besøg i Sjæland og Halland m. m., og endelig om Valdemars Tog til Norge 1168, hvorved de
atter komme til at gjøre et Spring lige fra Dyrsaa-Slaget til Fredsunderhandlingerne. Og hvad der
endelig fuldstændiggjør Forvirringen i den udførlige Saga, er at Hettesveinemes Opstand her siges at
være begyndt efter Erlings Ophold i Danmark, hvorved enten dette maa henføres til 1166, eller Op-
standens Begyndelse til 1170, begge Dele lige urigtigt. Den oven antydede Omstændighed, at Fagr-
Bkinna, hvis Text her, som andensteds, maa ansees ældre og mindre bearbejdet end den anden, og mere
er mangelagtig, end den egentlig fejler mod Tidsregningen, giver her nogenledes Nøglen til at forklare
den vidtløftige Kongesagas chronologiske Fejl. Fortællingen om Krigen og Forhandlingerne med Dan-
mark har, det lader sig nu vanskeligt sige hvorfor, været saare mangelagtig, men ikke nok med, at Hullet
mellem 1165 og 1167 er sammendraget ved at henføre Dyrsaaslaget til 1165, har Kongesagaens Bearbejder
endog ladet Fredsunderhandlingerne begynde samme Høst, medens Fagrskinna dertil ej nærmere angiver
Tiden. Thorlacius har i Fortalen til 3die Bind af Folioudgaven af Snorre fremsat den ikke usandsynlige
Gisning, at der i det oprindelige Haandskrift af denne Bearbejdelse ikke har staaet um haustit (om
Høsten d. e. den bestemte Høst 1165), men um haust eitt (en Høst uden nærmere Angivelse af Aaret),
men vist er det, at alle de nu existerende Haandskrifter have haustit. Fejlen er derpaa bleven gjort
end værre, idet Bearbejderen, forledet deraf, at den af Fortællingen om de dansk-norske Anliggender
(som det af Fagrskinna sees) aldeles uafhængige og dermed parallel løbende Beretning om Hettesvei-
nemes Opstand, rimeligviis ogsaa i den af ham benyttede Sagaskrift har fulgt bagefter hiin, — uden
Videre og paa egen Haand (thi i Fagrskinna er det ej skeet, altsaa vel heller ikke i den ældste Saga-
text) har indflikket en urigtig chronologisk Bestemmelse, nemlig at Opstanden begyndte, medens Erling
var i Danmark. Men da man nu, som det af de islandske Annaler sees, var temmelig paa det Rene med
Tidsregningen for Opstanden, kom altsaa Fejlen paa Fortællingen om den danske Krig, og sneg sig
fra Sagaerne ind i Annalerne. At Opstanden begyndte 1166, bliver af Sturl. Sagas Angivelser utvivlsomt,
og at Valdemars Tog 1168 stod i den nærmeste Forbindelse med Hettesveinemes Ophold i de ydre Egne
af Viken, hvilken Sagaerne ogsaa henføre til dette Aar, ja at Saxo endog, skjønt i dunkle og mere
almindelige Udtryk, omtaler dem, vil i det følgende blive paapeget.
Efter disse Momenter er Tidsregningen i den her følgende Fremstilling ordnet.
1 Se ovenfor B. VI. Side 94, 319.
8 Magnus Erl. Saga Cap. 22, Snorre Cap. 31 nævner «Oplandene», Fagrskinna Cap. 275 derimod
«øster i Viken». Naar man tåger Hensyn til, at de Steder, hvor Erling ifølge Sagaerne kjæmpede med
Olaf, nemlig Rydjøkel og Stanger, laa, det første strax nordenfor Øyeren, men sex Mile fra det Sted,
hvor Olaf dengang havde sit Tilhold, det andet et Par Mile sydvestenfor Øyeren, men længere nede mod
Kysten end Flokken sædvanligviis plejede at vove sig; at den for Resten holdt til oppe i Marker, og
tildeels i Oplandene (altsaa de nærmest tilgrændsende Egne, som Høland og Sitskogen), og at Saxo,
hvor han umiskjendelig har denne Flok for Øje, taler om «Vikverjerne», da faar man et bestemt Ind-
tryk af, at Sigurds Bolig og Olafs Hjem maa have været etsteds i den nordøstlige Deel af Viken, f. Ex.
Askeim, Eidsberg, Thrykstad, Rødenes, eller maaskee det aller sydligste af Høland, der hørte til Op-
landene. Fra dette Middelpunkt synes Flokken aldrig at have fjernet sig i mange Miles Afstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
