Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
54
dede, men formodede dog, at det varslede om Magt eller Herredømme; maaskee,
sagde han, bliver du Erkebiskop. Men Sverre skal have svaret: det tykkes mig
højst usandsynligt, at jeg bliver Erkebiskop, da jeg neppe engang er skikket til
at være Prest. — En anden Drøm, der, som det siges, udtrykkeligt anføres saa
ledes som Sverre selv fortalte den, var følgende: Det forekom ham, som om han
allerede var kommen til Norge og havde opnaaet en høj Værdighed, det tyktes
ham en Biskops, men der var megen Ufred i Landet formedelst Kongernes Trætte,
i det Olaf den hellige paa den ene Side kjæmpede med Magnus og Erling paa den
anden. Han tænkte da over, hvilket Parti han skulde tåge, og valgte Olafs. Denne
modtog ham venligt, og han forblev hos ham. Ikke længe efter, var Kongen,
saa syntes det ham, i en Loftstue med 15 eller 16 andre; Kongen vaskede sig
ved et lidet Bord, og da han var færdig, vilde en anden Mand gaa til Bordet og
vaske sig, men Kongen skød ham til Side, kaldte paa en ung Mand, der hed Sverre
Magnus, og bød ham vaske sig i det samme Vand. Han gjorde saa, og da han
var færdig, kom en Mand løbende ind i al Hast og sagde at man snarest muligt
skulde gribe til Vaaben, da Kongens Fiender stode udenfor Døren. Kongen sagde
at det havde ingen Fare og at man skulde tåge sine Hugvaaben og gaa ud mod
dem: selv vilde han beskytte dem alle med sit Skjold. De adløde, hvorpaa Kongen
tog sit Sverd og rakte det til hiin unge Mand, Sverre, idet han tillige gav ham
sit Merke, med de Ord: modtag dette Merke, Herre, og vid, at du herefter stedse
skal bære det. Det forekom ham som om han modtog Merket, dog ikke uden en
vis Rædsel, medens Kongen tog sit Skjold, og alle gik skyndsomt ud gjennem en
i det mindste 60 Favne lang Gang foran Døren. Inde i Huset tyktes det ham,
at han bar Merket sænket; da de kom frem i Døren og skulde gaa ud, kom 7
væbnede Mænd imod dem og vilde hugge Merkesmanden, men Kongen stillede
sig foran ham med sit Skjold og beskyttede ham. Da kom de ud paa en vid og
aaben Slette, hvor Merkesmanden hævede Merket og bar det imod Kong Magnus’s
og Erling Jarls Fylking, der strax veg tilbage. Strax efter vaagnede han og for
undrede sig over Drømmen, der dog ej var ham übehagelig. Han skal kun have
fortalt den til et Par Venner, der skulle have fortolket den saaledes som det siden
gik i Opfyldelse. Under de Bekymringer, der opstode i hans Sind, efterat han
havde erfaret sin sande Herkomst, randt nu, heder det i Sagaen, disse Drømme
ham i Hu, opretholdt hans Mod og styrkede ham i hans Beslutning, at forsøge
sin Lykke og hævde sin Ret. Han beredede sig derfor til Rejsen, hvilken ogsaa
Biskop Roe nu ikke længer modsatte sig, men raadede ham, først at henvende
sig til Erkebiskoppen, og aabenbare ham sin vanskelige Stilling. Ifølge det fær
øiske Sagn afsejlede Sverre med et Kjøbmandsskib, men blev ved Uvejr dreven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
