Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1180. OVERFALD PAA KONG MAGNUS 103
Skibene. Imidlertid bleve 30 af hans Mænd afskaarne fra Stranden og dræbte,
førend de kunde faa Undsætning fra de øvrige. Da en større Styrke nu kom i
Land, søgte Birkebeinerne Skjul, og begave sig siden tilbage til Kongen. Kort
efter lettede Magnus Anker, sejlede længer ind i Fjorden, og lagde sig ved Munk
holmen, hvor han ligeledes forblev nogle Dage, uden i Førstningen at foretage
sig synderligt. Der omtales kun, at han sendte nogle Folk afsted paa et Skib
for at gribe Bonden Havie paa Aastan1, og derpaa, da han havde faaet ham i
sin Vold, sendte et Brev til hans Søn, den nys omtalte Eyjulf Havlessøn, der var
Hirdmand hos Kong Sverre, med den Trusel, at hvis han ikke strax kom ud til
Kong Magnus og tog Tjeneste hos ham, skulde hans Fader blive dræbt. Eyjulf
blev ilde tilmode derved, og viste Sverre Brevet. Denne sagde: «faa bringe mig
sligt, men vi skulle nok finde paa Raad». Han sendte nu med den samme Mand,
der havde overbragt Brevet, et andet Brev til Kong Magnus, hvori han truede
ham med at lade tre Mænd, han navngav, og hvis Sønner vare i Kong Magnus’s
Tjeneste, lide samme Behandling som Havle, og det ved Eyjulfs egen Haand,
hvis der krummedes et Håar paa Havies Hoved. Da Magnus fik Brevet, blev han
vred, og løb frem af Løftingen med Brevet i Haanden, idet han sagde: «jeg seer
nok, at det er Eder og ikke jeg, som nu ville raade for, hvem der skal dræbes
eller hvem der skal leve». Dette var, som det synes, nærmest rettet til de tre unge
Mænd, hvis Fædres Liv truedes; men de bade Kongen lade sin Vrede fare, og
forestillede ham, at han ikke var et Haarsbred nærmere til at vinde Riget, om
han lod en gammel Bondemand dræbe, og at det dog var haardt at lade deres
Fædre undgjelde for Sverres onde Raad. Da nu ogsaa flere bade for Havle, lod
Magnus sig endelig formilde, og gav ham Lov til at fare hjem i Fred.
Nogle Dage derefter roede Magnus — der siges ikke om det var ifølge en Ind
bydelse fra Sverre eller ej — ind til Øren; Sverre gik ligeledes derned, for at
holde en Sammenkomst og prøve mindeligt Forlig. Sverre foreslog at de skulde
dele Landet ligt imellem sig, og begge paa een Gang være Konger, ligesom Kong
Magnus Barfods eller Harald Gilles Sønner. Herom blev der talt mangt og meget;
nogle af Magnus’s Mænd raadede ham til at modtage Forslaget, andre ytrede
sig derimod; han selv var ogsaa af denne Mening, saaledes kom intet Forlig istand,
og han roede atter ud under Holmen med sine Mænd. De raadsloge nu om den
bedste Maade at indrette deres Angreb paa, thi fra Ilen af nyttede det ej, for
1 Aastan eller Ostan er en Gaard paa Geitestranden eller den vestlige Bred af Orkedals-Fjorden.
Befalingsmændene paa det Skib, der udsendtes efter Havle, hed, ifølge Sagaen, Byrge Garn og Thrond
Lyrta. De tre Mænd, hvis Liv Sverre truede, og som enten maa have været Borgere af Nidaros eller
Krigsfanger, hed Eiliv Eplastang, Skrude-Erik og Eindride Slandre, deres Sønner Gunnar, Ulf Knere,
Thore Knap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
