Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERRE SIGURDSSØN
176
de af Erling og Magnus mere begunstigede Egne nu vare komne, sikkert har
bidraget meget til at holde hiin Erkjendelse i Virksomhed.
Ved Sverres Sejr var altsaa Kongemagten emanciperet fra Høvdingernes Aag,
og en af Landets vigtigste Dele, Viken, befriet fra den danske Lenshøjhed og
atter forenet med det øvrige Rige som en af dets integrerende Dele. Dette be
høvede ikke engang udtrykkeligt at udtales, uagtet der neppe er nogen Tvivl
om at en formelig Udtale deraf og Kundgjørelse om det danske Herredømmes
Ophør har fundet Sted, da Sverre nu rejste om i Viken og lod sig hylde. Det
var kun en ligefrem umiddelbar Følge af Magnus’s Fald, og af at den hele Tingenes
Orden, der ved hans Ophøjelse paa Tronen var indført, nu aldeles var omstyrtet.
Men det fulgte ogsaa heraf, at Sverre nu var indtraadt i et aldeles fiendtligt For
hold til den danske Krone, i hvis Interesse det laa ikke mindre end i det norske
Aristokraties, at gjenoprette hiin Tingenes Orden og bringe det samme Forhold
til Veje, som før.
Det laa derfor i Sagens Natur, at Sverre arbejdede i en aldeles modsat Ret-
ning. For at hindre Aristokratiets Levninger, eller det nye Aristokrati, der i
Tidens Løb maatte danne sig, fra at drive en Statens Sammenhold og Uafhængighed
saa undergravende Virksomhed, som den, hvortil man i den sidste Tid havde
været Vidne, søgte han, som vi allerede have antydet, konsekvent og systematisk
at grundlægge en sterk Kongemagt. Det svævende og übestemte i de statsretslige
Forhold kom ham her godt tilpas. Uden umiddelbart at saare Folkets Friheds
følelse eller at gaa dets Rettigheder aabenbart for nær, kunde han i mange Dele
omgaa dem, og under Skin af at skaffe Folket flere Lettelser, fremkalde en Rets
bevidsthed, der var Kongevældet mere gunstig. Det vigtigste Skridt i saa Hen
seende var den allerede før omtalte Oprettelse af Lagmands-Institutioneny om
hvis Tilbliven vi vel savne udtrykkelige og nøjagtige Oplysninger, men som ikke
desto mindre tydeligt kan skjønnes at være opstaaet paa denne Tid, og som ej
kan skyldes nogen anden end Sverre. Medens der nemlig lige indtil Kong Sverres
Dage ikke nogensinde er Tale om Lagmænd1, — hvilket dog med Embedsraænd
1 Flere have vistnok antaget Institutionen for meget ældre, eller rettere existerende fra umindelige
Tider, af den Omstændighed, at «logmenn» et Par Gange tidligere nævnes, navnlig i Beretningen om Sigurd
Ranessøns Proces (se ovenfor B. VI. S. 75 flg. jvfr. Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 30), især er dette ud-
talt af Maurer, Beitråge zur Rechtsgesch. des germ. Nordens, I. S. 137. Men af den Forbindelse, hvori
Ordet «logmenn» paa disse Steder staar, seer man at det kun betegner det samme som lagamenn det er
lovkyndige Mænd, der konsuleredes, og at der ikke er Tale om nogen Embedsmyndighed. I denne Be-
tydning, aabenbart den ældste og oprindelige, forekommer logmenn, i den gamle islandske Lov (Graagaas,
logsogum. p. 1), hvor det udtrykkeligt heder: om han (Lovsigemanden) ikke har Kundskab dertil (nem-
lig at fremsige alle Lovens Stykker nøjagtigere end nogen anden), da skal han komme sammen med fem
eller flere «logmenn», saa mange han kan faa fat paa, og raadføre sig med dem, førend han fremsiger hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
