Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 SVERRE SIGURDSSØN
faldt efter hans Ønske, og han satte strax alle de Folk, Erkebiskoppen havde
hos sig flere end Loven tillod, Femtestevne eller en Frist af fem Dage, inden
hvilke de, under Straf af Utlegd og Forbrydelse af Gods og Fred, skulde have for
ladt ham. Ved at høre dette vovede Erkebiskoppen ikke længer at forblive i
Byen, men skyndte sig bort med alle sine Mænd saa hurtigt han kunde, med
tagende alt det Løsøre, han og de i en Hast kunde faa med. Han begav sig først
til Bergen, og derfra ned til Danmark, hvor han fandt en venlig Modtagelse hos
Erkebiskop Absalon, og opholdt sig hos ham i flere Aar1. Absalon tog sig paa
det ivrigste af hans Sag, og stod ham bi med Raad og Daad i alt hvad han foretog
sig til at hævde, hvad han ansaa for sin Ret, og i at tilføje Sverre al den Skade,
han kunde. Deres første Foretagende synes at have været dette, at faa den lærde
og dygtige Abbed Villjam i Ebelholt, Absalons Ven, til i Eriks Navn at skrive
det oven omhandlede Brev til Pave Clemens, hvilket derpaa, som det synes, strax
blev afsendt, og hvori han fremstiller den nævnte Sag paa den Maade, han op
fattede den, idet han nemlig, saaledes som det ovenfor er viist, især dvæler ved
Sverres Vrede over den negtede Kroning, ved Besættelsen af Stavangers Biskops
stol, og ved Patronatsretten. Han slutter Brevet med at melde, at Sverre, for
bitret over at Erik ej havde føjet sig efter hans Befaling, havde lagt Beslag paa
alt det erkebiskoppelige Gods og Erkestolens Indtægter, lige til den sidste Penning,
og derpaa indstevnt Erkebiskoppen for Paven, vel vidende at han af Mangel
paa Midler ingen saadan Rejse kunde foretage, og at han derved vilde blive udsat
for det pavelige Sædes Foragt. «Men», siger han, «for at undgaa denne, have vi
afsendt paalidelige og vel anseede Mænd, for hvilke vi nu af eders Hellighed bede
om en gunstig Modtagelse og om Trøst i eders faderlige Favn, naar de vidne til
Bedste for Sandheden, paa det at den Ondskab, der nu er fremavlet, kan udryddes
fra vore Grændser, og vor Kirkes Frihed, styrket ved det apostoliske Sædes Privi
legier, kan bevares uskadt. Imidlertid have vi, af Mangel paa Midler, forladt
Riget, og ere i Danmark af vor Medbroder, Erkebiskoppen i Lund, den hellige
romerske Kirkes synderlige og hengivneste Søn, blevne modtagne med al Ærbø
dighed og Hæder, samt underholdte paa det bedste»2.
1 Sverres Saga, Cap. 117.
* Langebek, Ser. 1. c. At Tiden, da Brevet blev skrevet, var sidst i 1190, ikke, som enkelte have an-
taget, i 1192 eller 1193, sees deels deraf, at Erik selv omtaler Begyndelsen af Trætten som opstaaet anno
præterito, pallio a vestra Sanctitate accepto, quum fuissemus in terram nostram regressi, hvilket ej kan
oversættes anderledes end «ifjor, da vi efter erholdt Pallium af eders Hellighed, vare komne tilbage til
vort Fædreland», altsaa 1189; deels, og fornemmelig, deraf, at Erik ligeledes, som de af ham for Sverre
paaberaabte Støtter for den frie Valgret, nævner Pave Hadrians og «eders Helligheds egne» Privilegier;
den Pave, han tilskriver, er altsaa den samme som den, der har udstedt hiint, ved Besættelsen af Stav-
angers Biskopsstol 1189 eller 1190 paaberaabte Privilegium, og kan følgelig ikke, som man har antaget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
