Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERRE SIGURDSSØN
272
altsaa skulde formode at det Venskab, hvori Sverre hidtil havde staaet med
Sverige, nu vilde forandres til Fiendskab. Om Vaaren 1196 spurgte Reidar Sende
mand atter Kongen om, hvad Besked han kunde faa paa sit Erende. Kongen
svarede, at han ej troede Freden vilde blive langvarig i Landet, da han baade
havde hørt at de Danske skulde have i Sinde at sende ham Fiender paa Halsen,
og der desuden i Landet selv var nok af dem, der ikke vare at lide paa, om en
Oprørsflok skulde rejse sig; under saadanne Omstændigheder vilde han ikke sende
sine Krigsfolk fra sig. Reidar spurgte da, om han havde noget imod at Bonde
sønner eller Kjøbmænd lode sig hverve til den græske Kejsers Tjeneste. Dette
tillod Kongen, der saaledes neppe kan have næret nogen Mistanke til Reidar,
og denne samlede nu flere Skarer sammen, med hvilke han om Sommeren rejste
ned til Haløre, hvor der fremdeles var Marked og Kjøbstad1. Her indtraf ogsaa
Biskop Nikolas med en heel Mængde Nordmænd, især Vikværinger, ligeledes
Erkebiskop Erik fra Skaane. Nikolas og hans Venner havde med sig en Dreng,
som de kaldte Inge, og udgave for en Søn af Magnus Erlingssøn, men som Birke
beinerne siden paastode var dansk, og egentlig hed Thrugils Tueskider. Det viste
sig da, at hvilke end Reidar Sendemands Hensigter fra først af havde været, saa
havde han dog nu ganske slaaet af Tankerne at sende Hjelpetropper til Con
stantinopel. De Skarer, han havde bragt sammen, forenede han med dem, som
fulgte Biskop Nikolas, og de stiftede saaledes paa selve Markedspladsen en talrig
Oprørsflok, der tog Drengen Inge til sin Konge (Sommeren 1196). Med denne
Flok vendte de derpaa tilbage til Viken2, hvor de forefandt Sigurd Jarlssøn, der
strax slog sig til dem, saavel som mange andre anseede Mænd, af hvilke rimeligviis
de fleste tidligere havde tilhørt Heklungernes, Kuvlungernes eller Varbelgernes
Parti, det vil sige Aristokratpartiet eller Forfegterne af de statsretlige Forhold,
der herskede under Magnus Erlingssøn3. Denne nye Flok kaldte man Baglerne eller
Beglingerne, af bagall, d. e. Biskopsstav (baculus)*, for dermed at betegne, at
i Om Haløre er der ovenfor talt (B. 11. S. 129, B. 111. S. 31). Det antages, som det her er nævnt,
sædvanligviis for at være Helsingør, skjønt dette visselig ikke er hævet over enhver Tvivl. Det besyn-
derligste er, at «Haløre» ikke omtales i danske Skrifter.
* Af Sagaens Ord «til peirrar ferdar rédsk ok Eirikr erkibyskup» skulde det synes, som om ogsaa
Erkebiskoppen fulgte med til Norge, hvilket dog i Betragtning af hans Blindhed og Alderdom er lidet
troligt, ligesom vi og i det mindste i Erkebiskop Absalons Testamente af 1201 finde ham omtalt som
landflygtig. Er han fulgt med, da har han dog vist ikke begivet sig længer op end til Kongehelle, og
har snart igjen vendt tilbage til Danmark.
8 Man seer dog ikke nogen af Gidske-Folkene nævnte paa Baglernes Side, ligesom Gregorius Jons-
søn, Hallkells Broder, og vist flere forhenværende Heklunger med ham, bleve Sverre tro.
* At Ordet «Bagler» skulde, fordrejet i daglig Tale, være det samme som «Bagger», det i Danmark
forhen og endnu i Sverige saa brugelige Navn paa Nordmænd, hvilke flere have antaget, er saa meget
mere urimeligt, som Haakon Haakonssøns Saga, der selv taler saa ofte om Baglerne, dog allerede ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
