Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1201. BELEJRING AF SLOTSBJERGET VED TUNSBERG 355
rigtigt til Inge og Sigurd, men disse, der slet ikke havde videre Mod paa at binde
an med Sverre, svarede kun, at han nok vilde begive sig bort, naar det begyndte
at snee eller fryse.
Paa denne Tid fik Sverre en sandsynligviis længe ventet Undsætning af et
Par Hundrede fremmede Lejekrigere, af dem, man paa hiin Tid i England og
Frankrige plejede at kalde Ribalder (ribauds), hvilke Kong Johan, der i Aaret
1199 havde efterfulgt sin Broder Richard paa Englands Trone, havde sendt ham.
Disse Ribalder vare let bevæbnede, raske Folk, som sædvanligviis brugtes ved
Belejringer til at løbe Storm i Spidsen for de øvrige Tropper, og overhoved ved
alle Lejligheder, hvor det kom an paa Kjekhed og Hurtighed, men de vare som
oftest saa vilde og tøjleløse, at deres Navn gik over til i Almindelighed at betegne
Voldsmænd og alskens løst Pak1. Johan havde sandsynligviis brugt dem i Krigen
mod Frankrige, og ønskede vel nu, da der var sluttet Fred (1200), at blive dem
kvit. De vare allerede komne til Sverre tidligt paa Sommeren, førend han endnu
havde forladt Bergen, — et Tegn paa, hvor ivrigt han beredede sig til den fore
staaende Belejring — og han havde sendt dem afsted under Anførsel af en vis
Hide*, for at tåge Vejen over Fjeldet og møde ham i Viken. Hide passede altfor
godt til at være deres Anfører, da han selv allerede havde et slemt Ord paa sig
som en raa og samvittighedsløs Kriger. Han førte dem over Fjeldet gjennem
Haddingdalen, og derfra ad betydelige Omveje, gjennem Sognedalen og Thele
marken8, sandsynligviis fordi den lige Vej gjennem de ydre Dele af Oplandene
var besat af Baglerne; hvor de kom frem, dræbte de unge og gamle, Mænd ogKvin
der, og alt Kvæg, ja overhoved alt levende, som de forefandt, lige indtil Hunde
og Katte, og brændte ethvert Huus: samlede Bønderne sig imod dem for at for
svare deres Liv og Ejendom, løb de til Fjelds eller til Skovs, og kom frem igjen,
der hvor man mindst ventede det; de herjede i Bygder, som hidtil aldrig havde
været betraadte af nogen fiendtlig Fod, og øvede Hærverk, hvortil man endnu
1 Rigord fortæller i sit Skrift de gestis Philippi Augusti ved 1189 (Brial, rerum Gall. Scriptt. XVII.
28) hvorledes Kongen, da han belejrede Le Mans, spejdede efter Byens svagere Punkter, men imidlertid
hans «Ribalder, der vare vante til at gjøre de første Angreb ved Bestonnelse af Befæstninger, i hans
Paasyn anfaldt selve Byen, kom over Murene paa Stormstiger, og indtoge den». De vare altsaa, hvad der
paa Fransk kaldes «enfans perdus». Allerede Matth. Paris forklarer ved 1251 «Ribaldi» ved alskens løst
Pak: confluebant igitur ad ipsorum consortium fures, exsules, fugitivi, excommunicati, quos omnes Ribaldos
Francia vulgariter consvevit appellare. Matth. Par. ed. Watts, S. 550, b.
2 Denne Hide, hvorom der i det følgende ogsaa blive Tale, var en Broder af Birkebeinhøvdingen
Sigurd Skjaalge, og maa ikke forvexles med Sverres Broder af dette Navn, der blev dræbt af Baglerne 1197.
* Disse ere de eneste Stedsnavne, som her anføres i Sagaen. Man seer deraf, at Ribaklenie sandsynlig-
viis have taget Vejen over Vossefjeldene til Hool og Aal i Hallingdal, og derfra ned igjennem Dalen
til Krødshered, derfra til Sognedalen og Tyristranden, samt videre over Eker og Sandsver til Thelemarken;
siden have de vel vandret gjennem Grenland og den sydvestlige Deel af Vestfold, indtil de naaede Tunsberg.
24 — Munch: Det norske Folks Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
