Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1202. KONGES PEJLET. REGLER FOB KAMP TIL SØS 383
Atgeirer1, ere ogsaa nyttige Vaaben til Skibs. Et Huunkastell* er godt at bruge
mod disse og andre Vaaben, saavel som en huunbeklædt fiirkantet Slagbrand med
staalhaarde Spidser. En Rorgalt med jærnbeslagen Mule er ogsaa nyttig i Søslag.
Og derfor bør man i Forvejen lære sig godt op til alt saadant, da man aldrig
veed Stund eller Time, naar man skal anvende det og benytte et af disse forskjellige
Slags Vaaben. Læg Vind paa at samle saa mange Vaaben, du kan, medens du
endnu ej behøver dem, thi det er ej alene hæderligt, altid at eje gode Vaaben,
men ogsaa en god Skat at tåge til i Nødsfald. Paa Skibet bør man indrette sig
saaledes til Forsvar: at viggyrdle og stille Vig-Aaserne forsvarligt3; lægge SJcjerm
tagene* højt, og under dem anbringe fire Porte lige for hinanden, saa store, at
een eller to Mænd rummeligt kunne løbe derigjennem med alle deres Vaaben,
samt udentil med Bryggerne5, at gjøre en jevn Vej at træde paa til hver Side af
Taget. Hele denne Indretning maa fæstes godt, at den ikke svigter eller giver
sig, hvor hurtigt man end springer paa den. Brede Skjolde ere gode til at dække
sig med ombord, og alskens Brynjer, dog ere Pandserne de ypperste Dæknings
vaaben ombord, gjorte af blødt og vel sværtet Lerred, ligeledes gode Hjelme og
hængende Staalhuer.»
«Skal man derimod stride til Lands, og til Hest, da maa man for det første
see til, som ovenfor nævnt, at være vel oplært i al Slags Færdighed i Rytterfegt
ninger. Hesten maa være godt og sterkt skoet; Sadelen maa være sterk, højbuet
og forsynet med sterke Gjorde saavel som andet Sadeltøj, en forsvarlig «Suzin
gulh* midt over Sadelen, og en Brystgjord foran. Hesten maa baade foran og
bagenfor Sadelen være dækket baade mod Hugg og Stik; den maa have et godt
«Kovertun7, gjort som en Pandser, af blødt og vel sværtet Lerred; dette er nemlig
et godt Dække mod alle Slags Vaaben, hvorledes det end er anbragt; uden paa
Koverturet bør man have en god Hestebrynje, og paa denne Maade maa Hesten
tilhylles om Hovedet, Lenden, Brystet og Bugen, saa at Fienden ingensteds, ej
engang om han er til Fods, kan komme Hesten til Skade. Den bør ligeledes være
1 Hærsporer er et Slags Fodangler, Atgeirer (se ovenfor B. 11. S. 418, B. 111 S. 171) et Slags Hellebarder
eller Bartisaner.
1 Om Huunkasteller se ovenfor B. VI. S. 307.
• Om Viggyrdler (Bordklædninger) er der ovenfor talt. Vig-Aaserne vare, som man seer, horison-
tale Bjelker, der lagdes ud, og hvortil vel Viggyrdlerne støttedes.
4 Disse kaldes i Texten og ligeledes i Sverres Saga «vidur»; man seer tydeligt, at de dannede et Slags
Forhøjning; paa dem traadte Anføreren stundom op, naar han vilde opmuntre Tropperne, se ovenfor S. 117,
hvor der urigtigt staar «Skandseklædningen» jvfr. S. 332.
5 Disse «Brygger» ere de løse, tynde Landgangs-Broer, man altid førte med, for at lægge fra Skibet
til Strandbredden, naar man landede.
• Dette er det latinske succingulum, sandsynligviis først forfransket til souscingle, eller noget lignende.
7 D. e. couverture; ligeledes et franskt Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
