Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 SVERRE SIGURDSSØN
teredes af Kongen selv og hans Søn, var det og at vente, at en større Smag og
Kunstfærdighed blev herskende, og navnlig gjorde sig gjeldende i Landets Mynt
vcesen, der hidtil i saa Henseende have staaet paa en daarlig Fod. Virkelig finde
vi ogsaa først fra Sverres Tid ordentlig prægede Mynter med let læselig og utve
tydig Omskrift. Den hyppigst forekommende Typus er en Sølv-Penningemynt,
der paa den ene Side fremstiller et Ansigt med Skjegg og Krone over, ganske vist
Sverres eget, med Omskriften «rex svervs magnvs», og paa den anden Side et
Kors, der danner fire lige store Kvadrater, hver med en Linje og Handskriften
N I, hvilket aabenbart skal betegne «Nidaros», saa at man altsaa har Grund til
at antage dette Slags Mynter slagne af den ovenfor (S. 129) omtalte Hagbard
Myntmester. Man har derforuden flere Brakteater eller Huulmynter fra ham1 . —
Vi besidde intet med hans Sigill beseglet Brev, men af den oven omtalte samti
dige engelske Forfatter vide vi, at dets Overskrift var Sverus rex Magnus, ferus
ut leo, mitis ut agnus2.
71. Haakon Sverressøn bliver Konge og forliger sig med Gejstligheden.
Baglerkongen Inge dræbes, Partiet opløses.
Da Sverre døde i Bergen, var hans Søn og Tronfølger Haakon, som det oven
for er berettet, i Throndhjem. Sverres tvende Systersønner, Haakon galen og Peter
Steyper, begave sig strax afsted fra Bergen paa et vel bemandet Skib for at melde
ham Faderens Død, og overbringe ham dennes Brev. Da de kom forbi Stad,
vare de nødte til at holde sig udenskjærs, for at undgaa Baglerne, som havde disse
Dele af Landet inde, og laa hist og her i store Hobe. De kom til Nidaros en Mor
gen, just som Formesserne vare sungne, og roede lige op til Kongsgaarden, hvor
Krigsmændene strax kom dem imøde og spurgte om Nyt, fornemmelig hvorledes
Kongen befandt sig, da de havde hørt at han var syg. Haakon og Peter svarede
at han var i god Bedring, og at de ellers intet Nyt havde at fortælle, men ønskede
at tale med Kongesønnen. Paa Svaret, at han var hjemme i sit Herberge, gik de
strax op til Christkirken, og derfra til Gaarden, hvor han var3. De lode ham an
mode om at komme ud til dem, da de gjerne vilde tale i Eenrum med ham. Han
kom, og efter gjensidig Hilsen fortalte de ham den vigtige Nyhed, og underrettede
1 Holmboe, de prisca re monetaria Norvegiæ S. 25. • Villjam af Newbury, 1. c.
3 Denne Gaard var altsaa ikke den egentlige Kongsgaard, men, som man af den antydede Beliggen-
hed maa slutte, Erkebiskopsgaarden, der under Eriks Fraværelse stod ledig, hvilken Sverre altsaa rime-
ligviis efter Erkebiskoppens Flugt, da han lagde Beslag paa det erkebiskoppelige Gods (se ovenfor S. 248),
havde taget i Besiddelse, og hvor han maaskee selv boede, naar han havde saa mange Folk hos sig, at de
vanskeligt kunde rammes i Kongsgaarden alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
