Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1207. 1208. TRONSTRID I SVERIGE. SLAG VED LENA 493
det er rimeligere, at han benyttede det som et Tilflugtssted hver Gang han var
uheldig i Striden mod Sverke. Erik havde de mægtige Folkunger paa sin Side,
medens Sverke derimod fik Hjelp fra Danmark, især fra sine Svogere, de mægtige
Sunessønner, Erkebiskop Andreas i Lund, Biskop Peder i Roeskilde, Ebbe Sunes
søn til Knardrup (hans Svigerfader), Laurents og Jakob, der vistnok vare i Stand
til, paa egen Haand at skaffe en betydelig Troppestyrke til Veje; dog skal ogsaa
Kong Valdemar, hvad der og i sig selv er rimeligt, have sendt Sverke en heel
Deel Hjelpetropper, hvoriblandt endog en Deel Bøhmere, som Valdemars Sviger
fader, Kongen af Bøhmen, skal have overladt ham. Efter en enkelt Beretning
skal det allerede i Aaret 1207 være kommet til et Sammenstød mellem Erik Knuts
søn og Ebbe Sunessøn, hvorved denne faldt; den almindelige Fortælling taler dog
kun om et eneste Hovedslag ved Lena i Vartofte Hered i Vestergøtland den 31te
Januar 1208, hvor baade Ebbe og Laurentius Sunessønner faldt med en Mængde
Danske, og Erik Knutssøn vandt en aldeles afgjørende Sejr, saa at Sverke maatte
flygte til Danmark, hvorfra han først efter to Aars Forløb vovede at komme
tilbage, medens Erik satte sig i Besiddelse af Kongedømmet1. Der tales ikke om,
at der var Nordmænd med i Slaget, og det er lidet troligt, at Haakon Jarl har
kunnet afsee Tropper til at staa Erik bi. Men at man alhgevel i Norge fulgte
Striden med den ængstligste Opmerksomhed, og at Efterretningen om det blodige
Slag gjorde en overordentlig Opsigt, sees aller bedst af den Omstændighed, at
der i Viken opkom et Sagn om, at Odin havde viist sig der før Slaget og tilkjende
givet sin Hensigt, at ville forlade Norge, hvor han nu, da det tegnede sig til Fred,
intet mere havde at bestille, men derimod vilde gjeste Sverige for at tåge Deel
i den forestaaende Kamp. Endnu samme Vinter indfandt sig nemlig, heder det,
hos Kong Philip i Tunsberg en Smed, ved Navn Thord Vette fra en Gaard paa
Nesje, og gav følgende Fortælling til Bedste: Om Aftenen den 26de Januar kom
en Mand ridende til hans Gaard, bad ham om Huusly, og om at maatte faa sin
Hest skoet. Smeden lovede ham begge Dele. Allerede næste Morgen længe før
Dag stode de op, og han begyndte at smede. Medens han smedede, spurgte han
1 De Etterretninger af nogenlunde Ælde, som man har om dette Slag, ere yderst magre, og det er kun
fra sildigere historiske Skrifter, hvis Hjemmel er højst usikker, saavel som fra Kæmpeviserne, at man
erfarer noget om de nærmere Omstændigheder derved. Det ældste Skrift, som omtaler at Ebbe Sunessøn
og Broderen Laurents faldt i Slaget, er det anonyme Chronicon, som er meddeelt hos Fant, Ser. r. Sy. I.
S. 83 fg., og hos Langebek, Ser. r. D. IV. 588. Derimod sige Flatø-Annalerne, hvis Angivelser ellers ere
meget paalidelige, og endnu optegnede i Slutningen af 14de Aarhundrede, at «Junker Erik dræbte Ebbe
Sunessøn» 1207, hvilket unegtelig tyder hen paa et tidligere Sammenstød mellem disse før Hovedslaget.
Og det er ikke usandsynligt, at hiint Chronicon, der ej anfører nogen Begivenhed ved 1207, kan have be-
tragtet Ebbes Fald og Nederlaget ved Lena 1208 som een sammenhængende Begivenhed, og omtalt dem
under eet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
