Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1208. F^REDSUNDERHANDLINGER 495
bidraget meget til at bestemme den Politik, de nu fulgte ved Underhandlingerne,
saavel som til at gjøre dem mindre fordringsfulde og paastaaelige, end de maaskee
ellers vilde have været, medens den derimod sandsynligviis gjorde den anden Part
des mere overmodig og utilbøjelig til Eftergivelser.
Da Vaaren kom, og Isene gik op, saa at Tiden var for Haanden til at begynde
et nyt Felttog, begav Nikolas sig ud til Tunsberg til Kong Philip, og holdt mange
Raadslagninger med ham. Philip spurgte først og fremst, hvad det tilsigtede
Forlig skulde gaa ud paa. «Det begynder dermed, Herre,» sagde Biskoppen, «at
siden I ere trende Høvdinger, skal hver have sin Trediedeel af Landet; I skal have
Viken og Oplandene, hvilket rigtignok ellers ikke vejer op mod Throndhjem,
men der oppe hersker nu Dyrtid og Hungersnød, medens der her er gode Aaringer.
Derhos har Erkebiskoppen og jeg overlagt, at I skulle egte Christina, Kong Sverres
Datter; hun er af den bedste Æt her i Landet, og dersom det var saa vel, at I
fik Sønner sammen, vil man nok ikke agte Baard Guthormssøns eller Folkvid
Lagmands Afkom synderlig højt. Det er ogsaa raadeligt at indgaa Fred og Forlig,
naar Lejlighed gives, thi det har nu længe været os haardt og tungt at stride
mod Birkebeinerne; hvis I kun først gaar ind paa dette, kunne vi maaskee mage
det saa, at de en anden Gang tilstaa os mere.» Kongen fandt, at dette nok lod
sig høre. Derpaa bleve Breve vexlede mellem Kong Inge og Biskop Nikolas,
hvorefter denne selv drog til Bergen, ledsaget af de bedste Mænd fra Oslo, for
mundtligt at aftale det Videre med Kong Inge og Haakon Jarl. Han indledede
sit Erende saaledes: «vor Frænde Philip vil nu efter mine Overtalelser opgive al
Strid med eder, og har derimod megen Lyst til at forbinde sig i Svogerskab med
eder, dersom I ville give ham Christina, Kong Sverres Datter, til Egte. Da vil
han være eder til megen Hjelp i alt hvad I kunne forlange.» Kongen og Jarlen
svarede i Førstningen ikke meget hertil, men sagde at der ej var at tænke paa
Forlig, hvis Inge ikke blev Ene-Konge i Landet. Biskoppen gav imidlertid ikke
tabt, men talte saa lempeligt, og jevnede det efterhaanden saa smaat til med
dem, at han omsider fik dem stemt som han ønskede. Man kom virkelig over
eens om, at Philip skulde faa Jomfruen, forudsat at hun selv intet havde der
imod, og at han skulde have saa meget af Landet som Erik, Kong Sverres Broder,
havde haft1, med den Titel, som Kong Inge vilde unde ham. Birkebeinerne troede
imidlertid snart at merke, at Biskoppen tog alt dette i en videre Forstand, end
det fra deres Høvdingers Side var meent.
1 Hos P. Claussøn tilføjes her ogsaa: «eller som Philip Jarl, Byrge Brosas Søn, havde haft», hvilket
neppe kan være rigtigt, og maaskee kun skyldes en Misforstaaelse, da der i Sverres Saga ikke er det mindste,
der tyder hen paa at Philip Jarl havde egen større Forlening i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
