Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
520
var en ivrig Tilhænger af Haakon Jarl, og ikke undlod at benytte sin Indflydelse
til hans Fordeel. Til Thores Eftermand valgtes Guthorm, en Broder af den ved
Baglernes Overfald paa Nidaros i Januar 1200 dræbte Birkebeinerhøvding Hall
vard Skygne1 ; han var en ivrig Tilhænger af det Reinske Huus, og maaskee endog,
efter Navnet at dømme, beslægtet dermed. Han forlod sandsynligviis Landet
samme Aar for at hente Pallium, og kom, som det nedenfor vil sees, neppe til
bage, førend han havde overværet det store Kirkemøde, der afholdtes i Rom i
November 1215.
Kongesønnen Haakon tog nu Kong Inge til sig, og behandlede ham vel. Han
og Inges to Aar yngre Søn Guthorm, vare begge tilsammen i Skole; i alle de smaa
Uenigheder, der kunde forefalde mellem dem i Barndom, viste Guthorm sig altid
hidsigere og voldsommere, Haakon derimod sindigere og roligere. For øvrigt holdt
Kongen dem aldeles ligt i Klæder, som i alt andet2. Haakon var fremdeles Birke
beinernes Yndling og Fremtids Haab, trods Sukcessionsforliget, og det synes
næsten som om Kong Inge selv, hvis Søn Guthorm allerede i Følge Forliget havde
tabt enhver Udsigt til at følge sin Fader paa Tronen, ogsaa nu, skjønt dette ved
Haakon Jarls Død faktisk var saa godt som ophævet, dog havde opgivet alt Haab
om at see enten ham, eller overhoved sin Æt paa Tronen. Ikke saaledes hans
Broder Skule, der nu formedelst Kongens tiltagende Sygelighed mere og mere
fik Magten i Hænde, og som ganske traadte i Haakon Jarls Fodspor, ja lagde
endog endnu større Ærgjerrighed og Lyst til at intrigere for Dagen, end han.
Lige fra det første Øjeblik af, at der var Tale om den tilkommende Sukcession,
holdt Skule altid paa det Princip, der laa i hans Interesse, at Arveretten til Tronen
altid regnedes fra den sidste lovlige Indehaver af denne, og at den altsaa i nær
værende Tilfælde alene skulde regnes fra Kong Inge, og ingen anden. Dette Princip
var i sig selv rigtigt nok, om Inge havde været den sidste åf sin Æt, eller om han
havde været den første af en ny Æt, eller i det mindste en ny Linje, der ved sær
egent Valg var ophøjet paa Tronen, enten fordi den ældre Æt eller Linje var
uddød, eller fordi den paa en eller anden Maade havde forbrudt sin Arveret. Men
da Inge blev valgt til Konge, var det aldeles ikke fordi man ikke heller vilde have
haft en lige nedstammende Ætling af den gamle Linje til Konge, om man blot
havde vidst, at der endnu fandtes nogen saadan; sit Valg skyldte han først og
fremst den tilfældige Uvidenhed, hvori man befandt sig om en saadan Konge
Ætlings Tilværelse, og dernæst netop den Omstændighed, at han selv var en af
dem, der i Mangel af en direkte Descendent stod Konge-Ætten nærmest. I samme
Øjeblik, som det viste sig, at der paa den Tid, da han blev valgt, endnu var en
1 Se ovenfor S. 335. * Haakon Haakonssøns Saga Cap. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
