Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Haakon Jarl.
traadte med den græske Kejserstat, skyldtes altsaa fornemmeligt de Begiven-
heder, der havde fundet Sted i Rusland, og betingedes for en stor Deel
af den Stilling, den russiste Storfyrste nu havde indtaget. Det er derfor
itte at undres over, at Rusland eller Gardarike fra denne Tid af omtales
hyppige-rc i vore Oldskrifter, og griber mere ind i- Nordens egne Begiven-
heder, end forhen. Det ligger forøvrigt i Sagens Natur, at det fornem-
melig var Sviarne, der kom i Verorelse med Gardarike, og som i det mind-
ste i Forstningen afgave det storste Antal Krigere, der toge Tjeneste der.
Det er forhen nævnt, at det svenske Rige paa denne Tid allerede grænd-
sede umiddelbart til Gardarike, fornemmelig ved Vesiddelsen af Finlands
Kysts·trækniiig, der tilligemed Aalands-Oerne lige til Sveriges egen Kyst sy-
nes at have været indbegrebet under den fælles densrvnelse Balagards-
siden, efter et Sted, Valagard, der i hine Tider maa have været meget
bekjendt og besøgt der. Uppsalakongernes Herredømme strakte sig under
Erik Eimundsson og hans nærmeste Efterfølgere lige til Aldegja eller
Ladoga, paa hvis sydlige Side, nær ved FlodenVolkhovs Munding, Rus-
sernes ældste Hovedstad, Aldcgjeborg, var beliggende, og, som det lader
til, en anseet og meget besøgt Handelsstad, Novgorods egentlige Havn.
De svenske Begivenheder ere forresten paa denne Tid indhyllede i be-
tydeligt Morke, da Landet selv savner paalidelige Efterretninger, ældre end
Christendonmiens Indførelse og vore Oldfkrifter kun lejlighedsviis omtaler
Uppsalakongerne, uden at fortælle om Kongerne i Birt eller Sigtun, eller
om Begivenheder i Gautland. Vi erfare, hvad der allerede ovenfor er om-
talt 1), at Erit Eimnndsson omtrent paa Harald Haarfagres Tid underka-
stede sig hele Sver,ige, Gautland iberegnet, og gjorde tillige Fordring paa Vi-
ken, skjønt forgjæves Hans Dodsaar angives i Sagaerne urigtigt til 10
Aar efter Harald Haarfagres Tronbestigelse, eller til henved 870; den maa
være indtrufsen langt senere2). Hans Eftermand i Uppsala var-Sønnen
ijrn den gamle, der stal have hersket i 50 Aar, i hvilken Tid vi af Br-
til Myklegaard, lod sig der hverve, og tilsidst blev Hovding for Veiningerne-.
I byzantinfke Skrifter ointales Varingex allerforst ved !034. Det er saale-
des vistnok er Fejtagelse, naar Enkelte have antaget Tilværelsen af Vaeringer
for den Tid, og søgt dem saavel i de Goter, Konst.Porphyrogenitus omtaler,
som de i tidligere saakaldte socdceati i den byzantinske Hver.
l) Se ovenfor 1ste B. S. 376.
’—’) Dette sees endog af Beretningen om Styrbjorn, thi denne kan, da han faldt
ved Uppsala mellem Aarene 980 og 985, neppe have været mere end i det
hojeste 252larz hans Fødsel falder saaledes omkring 9603 da det ej er atantage,
at Olaf, hans Fader, da han blev forgiven, havde længe væretKonge, og heller
ikke ved hans Fødsel kan have været en gammel Mand, falder altsaa Olafs
Tronbestigelse mellem 950 og 960, og Bjorns følgelig mellem 900 og 910.
Mere herom i detFolgende, hvor der nærmere handles om Styrbjorns Bedrifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
