Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 69 —
Madamen tog ham paa sine Arme som et Barn
og lagde ham paa hans Seng.
Solen stod høit paa Himlen, og Madamen
stod i Butikken, da Engebretsen vaagnede den
næste Dag.
»Godmorgen, Mor«, sagde han yderlig blid.
»Er du alt oppe?«
»Ja, jeg er ordentlig oppe ogsaa, det kan du
stole paa.«
»Jeg vilde gjerne have lidt Kaffe.«
Hun vendte sig pludselig.
»Der har du Kaffe, og der har du Sukker, og
der har du Fløde, og der har du varme Vafler til
Kaffeen« — Klask, Klask, Klask, — og Madame
Engebretsen bearbeidede sin Gemahls Øren og
Kinder, saa de blussede omkaps med hendes
Hænder.
»Nu kan du forsøge at drikke dig fuld oftere,
saa skal du faa samme Traktement.«
Fra den Dag brød Engebretsen sig aldrig om
andet stærkt end Kryddernelliker og sin Kone.
Et Aars Tid efter Brylluppet fik Madame
Engebretsen en lille Datter, og eftersom den lille
Amalie — eller Malla, som hun til Hverdags kaldtes
— voxte op, lærte hun at elske sin Fader og frygte
sin Moder.
Engebretsen blev nemlig strax ansat som
Barnepige, og hvergang den lille havde gjort noget galt,
fik Engebretsen Prygl.
Da Malla blev større, fik de Prygl begge to,
naar der var noget paafærde, og dette bevirkede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
