Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 153 —
Ligesom den hellige Jomfru bestandig
aabenbarer sig for de katholske troende i en lysende
Sky, saaledes aabenbarede Fru Bisby sig
bestandig i en Sky af Kjøkkendamp, og hendes største
Glæde i denne Verden var at låve
Prinsesse-pudding.
Forresten rar hun en hjertensgod Kone, der
aldrig lod nogen fattig gaa hungrig bort fra sit
Kjøkken, og hvad angaar de op voxende Medlemmer
af Familien Bisby — ti i Tallet — Sclcl S&ciGS de
bestandig tyggende.
Det var som sagt en mørk Høstaften.
Det ringede stærkt, og strax efter kom
Sagføreren styrtende ud i Kjøkkenet til sin Kone.
»Kildenbauers Enke er kommen.«
Fruen tørrede fortvivlet Hænderne.
»Aldrig skal vi ulykkelige Mennesker have
andet end Sorg og Ubehageligheder.«
Midt paa Gulvet stod en høi Dame.
Hun havde kastet Kaaben af.
En gammel, sort Kjole omhyllede hendes tynde
Skikkelse. Ansigtet var blegt og skarpt, Øinene
mørke og dybtliggende, og hendes hvide Haar ståk
tjavset frem under en falmet Blondekappe.
»Men, du Alverden, Thea, hvorfor kommer
du her?«
»Det var ogsaa en Maade at byde sin Søster
velkommen paa. Er du ikke glad over at se
mig ?«
»Jo, naturligvis; men det kom saa
overraskende. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
