Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 148 —
tænkte hun. „Ialfald gjorde han Afskeden lettere
for os begge."
Henriette ventede paa hende.
„Nu?"
„Nu er jeg rolig. Jeg havde ventet at finde
en ulykkelig, en lidende, hvem mit Besøg kunde
være en Smule Trøst i hans Elendighed; men han
er lykkeligere end jeg. Han har mistet sin
Forstand. Nu lever han i en indbildt lykkelig
Drømmeverden. Jeg kan ikke engang længere føie
Medlidenhed med ham."
„Men hvis han er gal, er han dog ulykkelig,"
sagde Henriette.
„Tvertimod; enten er hans Galskab sand, og
da har han jo glemt baade Fortid og Fremtid,
eller ogsaa er den paatagen, og da slipper han
derved fri for Straf. Det var ikke den stakkels
Fange, der mødte mig; det var den gamle,
pyntede, elegante Hr. Niedlich, der modtog mig, som
man modtager en Dame i en Salon. Nu er ethvert
Baand mellem os brustet."
Et Par Dage senere reiste Henriette og hun,
ledsaget af Konsulen, til Paris, hvor Damerne
tilbragte Vinteren, og hvorfra Kamilla endnu ikke er
vendt tilbage.
Hun gjorde nemlig i Selskabslivet
Bekjendtskab med en i Paris bosat Normand, der vandt
hendes Agtelse og forhaabentlig ogsaa hendes
Kjærlighed, og ved Foraarstiden, da Kastanietræerne
paa Boulevarderne prangede i sin lysgrønne Dragt,
kom Konsulen for anden Gang til Paris for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
