Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 72 —
»Det — det var forfærdelig. Aa, min Ryg
— aa — aa jeg brænder op!«
»Det begriber jeg ikke.«
»Der maa være noget i Børsten.«
»Aa, du søde« —
»Hvad er det, Gunhild?«
»Maneter i Børsten Frue, lange Strenge. Det
er da ubegribeligt, kvorledes de er kommen der.«
»Min Ryg, min Ryg!«
»Ja, nu er Fruen ligesaa rød paa Ryggen,
som min Rickard igaar, da Overlæreren koldt
paa at kilseslaa kam.«
Fruen sendte kende et prøvende Blik.
Grunhild stod der blid oe’ ærbødig som
sæd-vanlig.
»Skal Fruen kave Ris?«
»Ja, tak. Saa lille Rickard fik Prygl igaar?«
Gunhild tog Løvriset og begyndte at hamre
løs paa Fruen.
»Prygl? Ja, det faar han nok ofte.«
Gunhild gav Fruen et ordentligt Dask med
Løvriset.
»Uf — uf! Han er vel uartig?«
Nok et Dask.
»Uartig han, Stakkel. Nei, men Overlæreren
holder med Gutterne, naar de gjør Nar af ham
og kalder kam Gunkildsen.«
»Det — uf — uf — kan ikke være muligt.«
»Muligt! Jo desværre, og saa prygler kan
Barnet, saa det er en Gru.«
Dask, dask, dask.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
