Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 151 —
Silkekjole, svær Gnldbrosohe og et Par svære
Næver, Datteren var en lidt forbedret Udgave af
Moderen i lidt mindre Format, og Hr. Hansen,
Kjæresten, var en ung Mand, der havde en temmelig
utydelig Stemme, utydeligt hvidt Haar og
utydelige Knebelsbarter.
Det var ikke uden en vis Stolthed, at Madame
Soleng forestillede Student Boldt.
Han havde ikke været saa aaben ligeoverfor
hende som for Hilda, men kun antydet, at kan
studerede.
Det var rimeligvis ogsaa Grunden til, at han
var inviteret, og Madamen fandt intet paafaldende
i hans store Fattigdom i Forbindelse med hans
akademiske Stilling.
Tvertimod.
Hun kavde nemlig bestandig hort Udtrykket
»en fattig Student«, og hun vidste af personlig
Erfaring, at de Herrer Studerende var meget
unoi-agtige i Betalingen af sine Yadskeregninger.
Efter Kaffen skulde enkver yde sin Skjærv
til Underkoldningen, og Madame Soleng
opfordrede Emilie til at spille en »Grarotte.«
Emilie tyggede bly Stivelse og sendte Boldt
et skjælmsk Øiekast.
»Jeg ter ikke.«
»Jeg er ingen streng Kritikus«, sagde Boldt.
Hr. Hansen fremmumlede en utydelig Bøn om
Musik, og Emilie satte sig til Pianoet og spillede
den seriøse franske Gravotte i Graloptakt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
