Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
sammen ved Porterflaskerne og talte om vores overstaaede
Strabadser under Krigen med Hvalfiskene, da vi pludselig
hørte en stærk Støj i Forstuen. Nysgærrig, som jeg var,
løb jeg ud og kom netop tidsnok til at se Værten ivrig
beskæftiget med at bugsere en ung Kvinde ud gennem
Forstuedøren. Som Bugsertov benyttede han hendes prægtige
Haar-flætning, som dog forekom mig at være alt for god til det
Brug. Jeg var, som sagt, et ungt Brushoved, som havde set
meget af Søen, men grumme lidt af Livet. Jeg syntes, at
Værten handlede som en Skurk, slog ham derfor i Gulvet
og hjalp Pigen op. Hun takkede mig med en Stemme, der
var ligesaa mild som en laber Kuling fra Sydøst.
Jeg har mange Gange baade let og ærgret mig over, at
jeg var saa dum at tro paa den Historie, hun diskede op for
mig. Du kan vel nok forstaa, at hun var uskyldig som
Blomsten paa Marken, og ulykkelig, hjælpeløs, værgeløs og
Gud ved hvad. Enden paa Historien var, at jeg fik Lov til
at følge hende hjem, og jeg syntes ikke at kunne betrygge
den stakkels Skabnings Fremtid med mindre end næsten
Halvdelen af mine Hvalfiskepenge — havde jeg ikke selv set
Følgerne af hendes første Tiggerforsøg, som hun kaldte det.
Du kan tro mig, at jeg gik hjem i den Grad lykkelig
ved Tanken om, at jeg havde gjort en Gud velbehagelig
Gærning, at jeg næppe mindes nogensinde at have haft saa
dejlige Følelser. Jeg havde sikkert frelst en uskyldig
Skabning fra Forbrydelse og Elendighed, hun vilde velsigne mig
og bede for mig.
Den næste Morgen, da jeg vaagnede, forbavsedes jeg vel
over den store Læk i Tegnebogen, men jeg trøstede mig
snart med Haabet om, at Vorherre nok vilde fylde den
igen for den gode Gærnings Skyld. Men »hast Du mir
gesehen«, den Trøst var snart forbi.
Henad Formiddagen gik jeg til det samme Værtshus,
hvor jeg havde været Aftenen i Forvejen og hvor vi plejede
at have vort Standkvarter. Jeg hørte mit Navn nævne inde
i Stuen ved Siden af, Opvarteren stod derinde og talte med
en anden Person. Du kan da nok begribe, at jeg lyttede,
og hvad tror Du saa jeg hørte? De gjorde sig lystige, Du,
paa min Bekostning. Den Laban, Knægten talte med, var,
efter hvad jeg senere kunde forstaa, simpelthen Pigens intime
»Ven«, han fortalte nu hele Historien, om hvorledes jeg var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
