Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51-
ikke sjældent at gaa ind i Nisses Kammer og sætte sig paa
Nisses Stol, hvor han læste i den Bibel, paa hvis Blade
Nikolines Øjne ofte havde hvilet.
Naar han siden nøje betragtede hver eneste af disse smaa
Ubetydeligheder, som udgjorde Ynglingens Liv og Glæde,
disse mangfoldige Tegn paa hans Virksomhed, og fremfor alt
dette Dejgtrug, som duftede af Balsam, Krusemynte og Roser
i alle Farver, gik et stille Fredspust gennem hans Tilværelse.
Nisse var jo allerede her paa Jorden en af de salige, som
ser Gud og er ham nær.
Men vi vender tilbage til den Morgen, som var omtalt
ved Kapitlets Begyndelse.
Kedlen brummede og sydede paa Ilden, Nisse sad paa
Bænken og malede Kaffe. Letsler morede sig med at pudse
en Muslingeskal. Det var ham nu en Nødvendighed altid at
være beskæftiget. Han roede ofte omkring til Holmene for
at søge Sneglehuse og Sten, som han siden ordnede i sit
ensomme Kammer.
— Det banker paa Døren, Herre, jeg kommer til at
lukke op.
Letsler tog Kaffemøllen. Nisse gik, og kom straks
tilbage med en lille rask Dreng, Karolus’ ældste Søn, som
medbragte et Brev til Letsler.
— Tak, lille Elias, sagde Letsler og saa paa Brevets
Udskrift med Blikke, som tydelig talte om Glæde og Længsel;
det var Georgs Skrift ... Hvorledes har de det hjemme hos
Dig i Dag?
— Tak, som spørger. Bedstefader skulde selv have roet
over med Brevet, men han maatte ud i et Ærinde til
Strand.
— Naa, nu længes Du vel meget efter, at Fa’r skal
komme hjem, kan jeg tænke?
— Det gør jeg nok altid, svarede Drengen, venligt
smilende med de friske Læber, som lignede den smukke
Johannes. Men med Moder, tilføjede han, er det meget værre;
hun synes aldrig Dagene faar Ende.
Den lille Elias Karolussen fik nogle Skillinger for sin
Ulejlighed og satte sig paa Bænken ved Siden af Nisse,
medens Letsler gik ind i Nikolines lille Værelse, for
uforstyrret at læse Georgs Brev:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
