Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53-
min Fremgang; jeg føler ved mig selv, at det er min egen
Kraft. Gud har ladet den bære Frugt.
Jeg har en god Afregning og har ogsaa, som Du ved,
drevet en lille Handel for egen Regning. Endnu en Rejse,
og jeg vil være i Stand til at naa det Maal,.jeg har stræbt
efter fra Begyndelsen: en egen Skude.
Men nu til det, som ligger mig mest paa Hjærtet.
Faar jeg ikke Lov til at komme hjem? Faar jeg ikke
Lov til at nyde mit Liv saa lyst og smukt, som det kunde
møde mig? Ak, elskede Fader, tænk nøje over Svaret,
giv det ikke for hastigt. Lad mig haabe, at Du under et
helt langt Aar har skiftet Tanker ... Hvis jeg blot kunde
begribe, hvortil det skal nytte at opsætte min Lykke saa
længe; den Lykke, som bestandig foresvæver mig, og uden
den er alt godt mig dog intet.
Jeg sørger saa meget over, at hun, for hvem jeg altid
vil staa klar og ren, for hvem jeg ikke vil have en eneste
skjult Tanke, at hun tilsidst skal anse mig for letsindig,
aa, hvilken Tanke. Fanny, anse mig for letsindig.
Men jeg spørger, hvorledes skal hun kunne gøre andet,
hun, som ligefra Barndommen har levet i den Tro, at hun
er mig mere end kær, og som senere, for hver Gang jeg
har været hjemme, bestandigt har kunnet se mine Følelser
antage en stærkere og bestemtere Form, og dog aldrig fra
mine Læber har hørt det Ord, som skal afgøre vor Lykke.
Jeg be’r Dig, dyrebare Fader, betænk, at selv en saa
prøvet Engels Taalmodighed kan briste. Fanny, min søde,
tilbedte Fanny (ak, hvor sød, hvor himmelsk sød var hun
ikke, da hun fra Strandbredden tilviftede mig sin sidste
Afskedshilsen) ejer vist ikke en Gnist at Flygtighed, og
hvis hun blot rigtigt kunde skatte sit eget Værd, vilde hun
ikke behøve nogen Forsikring om, at hun for mig er den
eneste. Men hun maa have Vished om, at vi er ét, thi
ellers kunde hun fatte Mistanke; jeg gyser ved den blotte
Tanke om, at hun skulde plages af Forestillinger om
Ustadighed hos den, som hendes Hjærte har valgt. Og
tænk saa ogsaa paa, at Toldassistenten, efter gamle Peter
Grans Død, er et Parti, som Grosserer Holmer, naar han
ikke hører noget fra mig, ikke gærne giver Afkald paa,
eller rent ud sagt, slet ikke vil give Afkald paa; for
Holmer er netop en af de Købmænd, som ikke vilde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
