Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54-
noget imod at faa en Toldembedsmand til Svigersøn, og
hvor stor Magt Fanny end ejer over ham, en Magt, som
hun efter sit gode Hjærte og klare Forstand anvender
til de stakkels Strandboeres bedste, saa vil hun alligevel,
naar hun ikke er bundet ved faste Baand, ikke kunne
modstaa ham i Længden. Hun har jo ogsaa mistet sin bedste
Støtte; hvilken Sorg, at den gode og forstandige Fru
Holmer gik saa tidligt bort.
Bestandigt drømmer jeg om, hvorledes hun nu, naar
hun faar at vide om min Ankomst til Gøteborg, vil længes
og vente, og forgæves spekulere paa, hvorfor jeg venter.
Og jeg, jeg beV med hende. Giv mig Lov til at komme
hjem, d. v. s. forklare hende mine Følelser og min
Tavshed. Faar jeg ikke Lov til det, rejser jeg bestemt ud til
Efteraaret igen. Desto før bliver jeg Kaptejn, og jeg vil
af hele min Magt, med hele min Kraft søge at fremskynde
den Tid, hvor jeg kan faa Lov til at aabne mit Hjærte.
»Hvis«, sagde Du, »Du ikke før den Tid« . . . Jeg
fuldfører ikke Sætningen. I mit Hjærte ler jeg ad den, det vil
sige, at jeg vilde le, hvis nogen anden end Du havde sagt
de Ord. Det er dog sikkert, at jeg ikke bryder det Løfte,
jeg en Gang har givet, nej, jeg vil eje Fanny med Dit fulde
Bifald. Hun vil vist heller ikke tilhøre mig paa andre
Vilkaar. Og hvis Du derfor ikke ædelmodigt forbarmer Dig
over min uhørte, brændende, dræbende Længsel, og løser
mig fra det ulyksalige Løfte, saa vil jeg ikke sige eller
skrive et Ord om Kærlighed inden ... ja Resten kender Du.
Skriv nu straks, elskede Fader; jeg mener, for Guds
Skyld ikke om nogle Dage, men med det samme, saaledes
at Du næste Morgen kan sende Brevet med Grosserer
Holmers Post. Efter en hel Nat, som er mer end tilstrækkelig
til at fatte tusinde Beslutninger, end sige en eneste, har
Du nok kunnet bestemme Dig til at skrive: »kom hjem,
min Søn, og vær lykkelig«.
Men bliver det modsatte Tilfældet, saa faar jeg jo
heller ikke Dig at se. Nej, nej, det kan ikke gaa an, det
er altfor tungt for en Sømand, hvis Hjærte svulmer af
Kærlighed og Længsel efter Hjemmet og sine Kære.
Naar man i Maaneder har pløjet Havet, trodset Storme
og Besværligheder, og ikke i lang Tid set andet end
fremmede Lande, fremmede Mennesker, saa er det vel naturligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
