Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
blev gjort bekendt med denne, nok skulde udtrykke sin
Mening tydeligere, end han nu havde gjort.
— Smag paa Varerne, Stormbom, formanede
Kommandørkaptejnen. — Den gamle Flagskipper glemmer jo rent sig
selvl Se paa ham. Kaptejn Broscher, hvor han har lagt bi
hos Frøken Vendela; hvis han var Enkemand, kunde han
bestemt gøre sig Forhaabninger.
— Undskyld, Hr. Kommandørkaptejn, men gift eller
ikke, har jeg altid holdt af en god Havn. Det fryder Hjærtet
og giver Vinen bedre Smag, naar man kan slaa to Fluer med
et Smæk.
Uagtet hun ved denne Artighed blev sammenlignet med
en Flue, fyldte Vendela paany i den gamles Glas og hørte
fremdeles med samme venlige Deltagelse som før paa den
gamle Mands Fortællinger om hans Rejse med Hvalfangeren.
Det behøver næppe at bemærkes, at gamle Stormbom havde
alt for megen Takt til at indblande noget af den Slags, han
tidligere havde fortalt Georg...
Efter Maaltidets Slutning, efter at saavel gamle
Stormbom som Kaptejn Broscher havde fjærnet sig — den sidste
med Forsikringen om, at det lovede Bal skulde finde Sted,
saa snart han var færdig med at losse — blev Georg tilbage,
for, efter Værtens Anmodning, at drikke Te med Familjen.
Imidlertid gik Kommandørkaptejnen ind for at tage sig
en lille Middagslur, saa at de fire unge var samlede paa egen
Haand.
Vendela, som saa ofte følte sig tilovers, tog sit Arbejde
og satte sig ved et Vindue, medens Elvira med sædvanlig
Ugenerthed gjorde sig det mageligt i et Hjørne af Sofaen.
Disse magelige Stillinger, som end ikke selv Elvira vovede at
indtage i Tante Rezias Nærværelse, fordi den gamle Kone
selv altid sad saa rank som et Lys, var hende saa meget
kærere, som de egentlig udgjorde Kontrabande, thi selv
Kommandørkaptejnen fandt stundom for godt at sige: »Kære
Elvira, hvis Tante Rezia saa Dig sidde saaledes!« eller: »Hvis
Din salig Moder saa Dig hengive Dig til denne magelige
Ugenerthed, hun, som altid førte sig med saa megen
Værdighed 1« Men nu var hverken Tante Rezia eller Fa’r til
Stede. Derfor tog Elvira nu Revanche og aabnede ogsaa
Samtalen med den Indledning, at Hoteller egentlig var umaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
