Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Letsler allerede var kommen; jeg troede, at kun Baronen var
her, da der var saa stille i Salen.
«Kun Baronen«, tænkte Henning ... >Og det i hans
Nærværelse ... Men vent, vent blot, Frøken — min Tur
kommer vel ogsaa.«
— Jeg hår allerede en lille Stund nydt godt af Hr.
Baronens Selskab, svarede Georg, men da vi frygtede for at
forstyrre Damerne, førte vi vor Samtale ganske sagte.
Overlegent ytrede Baron Henning:
— Frøken Elvira er vistnok uimodtagelig for den
Fornøjelse at modtage en Artighed paa Sandhedens Bekostning.
— Og jeg — svarede Georg og sendte Baronen et Blik,
der satte begges Blod i raskere Bevægelse — jeg vover at
tro, at Frøkenen ikke bryder sig meget om paa Artighedens
Bekostning at høre en Sandhed, som naturligvis maa være
hende fuldkommen ligegyldig.
— Jeg er vis paa, mine Herrer, sagde Elvira i en glad
og venlig Tone, at De begge to har Uret. Imidlertid tilstaar
jeg, at jeg er en erklæret Fjende af alt, hvad der sker og
gjøres paa Artighedens Bekostning og for at vise, hvor
fast jeg hylder denne Grundsætning, vil jeg ikke, paa en Tid,
der udelukkende bør tilhøre vor glade Kaptejn Broscher,
bede om en Forklaring over Grunden til Herrernes forskællige
Anskuelser . . . Men ieg glemmer jo rent at spørge efter
»Skandinaviens« Behersker — jeg er vis paa, at baade han
og De, Kaptejn Letsler, har haft forfærdelig Ulejlighed i
Dag.
— Ubetydelig i Forhold til den Fornøjelse, vi venter os.
Men jeg tør forsikre, at Kaptejn Broscher bliver utrøstelig,
hvis han alt for længe skal vente efter sine kæreste Gæster.
Tekedlen staar allerede og snurrer.
— Nu kom Vendela ind og straks efter
Kommandørkaptejnen og med dem kom der Liv og Bevægelse endog
over Baron Henning, som ikke vilde lade Onkelen mærke,
at han havde et mindre godt Øje tii den erklærede
Yndling
Georg snappede Elviras Sjal, som Tjeneren holdt
tilligemed Kaaben, og hjalp hende at svøbe det om sig, ikke med
paatrængende Artighed, men med en Iver, som ganske vist
udmærkede sig ved Varme, og Elvira modtog hans Tjeneste
som om hun fandt den ganske paa sin Plads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
