Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153-
De blev afbrudte.
Men i Dansen senere paa Aftenen søgte Georg atter
Elvira.
Hendes Øjne straalede ikke mere af den Glans, som
havde beruset ham saa mægtigt i Begyndelsen af deres
Bekendtskab, men der laa nu noget andet ligesaa fængslende
i dem. Skyer og Lyn krydsede hinanden ... Is og Ild
vekslede.
Aa, tænkte han og trak sig med et dybt Suk bort fra
hendes Aasyn, hvis Fanny kunde le saaledes, hvis hun kunde
faa dette Udtryk i sine Øjne, men Fanny er langt blidere, og
i Morgen skriver jeg, for endnu kan jeg det.
— Endnu kan jeg det, sagde Georg igen senere hen paa
Natten, da han gik til Hvile og ventede paa, at Drømmen
skulde føre Fannys Billede mere levende frem for hans Sjæl,
end det havde været i de sidste Tider. Men Drømmen var
gaaet i Forbund med Elvira, og det var kun hendes Billede,
den gengav.
Efterat han den næste Morgen i Selskab med Karolus
og den gamle Stormbom havde besøgt Fartøjet, og med
lettet Sind fundet, at Virksomheden ved dettes Tiltakling
bedst af alt vilde adsprede ham, forlod han, medens Karolus9
glade, rosende Ord endnu genlød i hans Øre, begge disse
Hædersmænd, der blev tilbage i Kahytten for ved en Flaske
Portvin at vente paa hans Tilbagekomst. Han selv gik for
at tage Afsked hos Kommandørkaptejnen.
Det var netop ved denne Tid, at Henning havde begivet
sig ind til Onkelen for at fremføre sit Frieri til Vendela.
Iagttagelserne den foregaaende Aften havde bibragt
Henning den dobbelte Overbevisning, at Elvira aldrig vilde
have bønhørt ham, men at Vendelas Lykke helt og holdent
beroede paa ham, og dette sidste var i ethvert Tilfælde saa
smigrende, at han, da han ikke kunde komme til at eje den
ene, med fuldt Forsæt ædelmodigt skænkede sig selv til den
anden. Han forstod godt, at Kommandørkaptejnen
paaskønnede hans Resignation og paa en liberal Maade vilde bevise
dette... For at faa Vished herom, ansaa han det for klogest
at forandrede Programmet saaledes, at han først vendte sig
til Onkelen, inden han gjorde den udvalgte sin Opvartning.
Vendela havde lukket sig inde i det inderste Værelse
under Foregivende af at fuldende Indpakningen af Sagerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
