Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Ignelius. Han — kun han — anede, hvad der foregik i mig,
og han bevægede mig til at aabne mit Hjærte for Nikoline.
Dette blev min Frelse. Hendes Øjne, hendes Læber —
som aldrig kunde sige en Usandhed — overbeviste mig om,
at jeg endnu havde min Lykke i Behold.
Arnold maatte have forstaaet, at hans Hemmelighed var
røbet, thi en Aften, kort efter min Samtale med Nikoline,
sagde han mig aabent, som det anstaar sig en hæderlig Mand
(ak, havde jeg en Gang handlet saaledes mod Richard):
— Du har vundet et Klenodie, som ogsaa jeg til min
Ulykke skatter højere end dette gamle Herresæde ... jeg
rejser i Morgen, Broder — vi ses ikke mere.
Efter et varmt Haandtryk skiltes vi, og vore Veje har
ikke senere krydset hinanden.
Saa snart Vandet blev aabent, havde Ignelius sørget for
en Baad, som skulde føre Flygtningene over til det norske
Land.
Det var en stormfuld Nat. Det var sidste Gang, jeg saa
Ignelius, sidste Gang, jeg saa Helgenæs. Ogsaa derhen havde
Straffedommen fulgt mig; stod ikke Fristelsen der og ventede
for at kæmpe med mig om min sidste Skat ... Paa mine
Knæ har jeg takket Gud for hans Naade.
Endnu en Gang vendte vi tilbage til Hjemmet.
Men jeg havde ikke længere Ro paa mig. Jeg havde
indaandet den svenske Luft, og jeg trivedes ikke i nogen
anden«
For at inddysse og bestikke den urolige Aand, som atter
begyndte at rase i mig, forlod vi for bestandigt vort lille
Pavlun og drog fra Sted til Sted i fremmede Lande. Kun i
Tyskland opholdt vi os i længere Tid.
Paa denne Maade var der forløbet en Række af Aar, og
mit Humør blev mørkere og mørkere.
Vi havde atter tilbragt de tre sidste Aar i Norge, men i
en anden Egn, langt mere øde. Men da Folk efterhaanden
flyttede dertil, mistede den for mig sin største
Tiltrækningskraft, og jeg gav da atter efter for min inderlige Trang til
at bygge et Hjem paa den svenske Jord.
Mine Resourcer var ved de stadige Rejser svundet
betydeligt ind. I mange Aar havde jeg ikke vekslet Breve med
Ignelius-, jeg vilde være død ogsaa for ham. Og efter hvad
der var forefaldet mellem Arnold og mig, vilde jeg ikke, selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
