Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
der, som Indfatning til det gule Øjelaag, Skrammerne og
Svulsten, gav ham et højst betænkeligt Udseende. Han laa
ubevægelig udstrakt i Sengen, saa lang han var, og det saa
ud, som om han kun med yderste Møje kunde dreje Hovedet
lidt til Tegn paa, at han kendte og hilste sin gode Ven.
Grosserer Holmer blev ved Synet af Hr. Ture saa
bestyrtet, at han, til Trods for Henrykkelsen over at se sine
dristigste Forventninger langt overtrufne, i første Øjeblik ikke
havde sit sædvanlige Ordforraad til Rede.
— Kom nærmere, Hr. Grosserer, sagde Toldassistenten
med svag Stemme. Det var smukt, at ... aa, de Skurke ...
nej, jeg kan ikke mere ...
— Gud fordømme dem, sagde Holmer skinhelligt, medens
han i sit Hjærte velsignede disse værdige Mænd, som havde
villet hævne sig paa den forhadte Embedsmand. — Gud
forfordømme de Uslinger! Min bedste Hr. Assistent, jeg er saa
bevæget og saa oprørt, at jeg ikke kan finde Ord for min
Harme.
— Tak, Takl havde vi levet paa den gamle, gode Fod
med hinanden ... av, mit Bryst ... mit Hoved, mine Øjne ...
Jeg haaber i det mindste, at den godhj ærtede Frøken Fanny
ikke har lét ad mit Uheld?
— Nej, saa uopdragen er hun ikke, Hr. Assistent! Da
hun hørte om Ulykken, udbrød hun: »Gud, Fa’er; jeg faar
ikke et Blund i mine Øjne i Nat. Den stakkels Toldassistent
— ganske vist var han stræng imod os, men det var i lovlig
Retfærdighed, som ingen kan fortænke ham i.«
— Sagde hun virkelig det? udbrød Gran noget for
hæftigt. Men straks efter tilføjede han langsomt: — Aa,
hvor jeg lider ... denne Pige ... ja, Hr. Grosserer, hvis jeg
endnu havde mindste Glimt af Haab ... Men jeg véd ikke,
hvad jeg siger.
Holmer, som frygtede for at komme galt afsted, hvis
der blev talt videre om dette Æmne, og som desuden ikke
behøvede mere Vished, end han allerede havde vunden, tog
nu Afsked, idet han foregav, at han ikke længere turde feide
Assistenten til Besvær.
— Kom snart tilbage, bad Hr. Ture. Jeg slipper vel
ikke med mindre end et Par Ugers Karantæne.
— Det skal jeg nok, min bedste Hr. Assistent ; med det
aller første skal jeg have den Ære og Glæde at komme igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
