Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
turde kalde sin Gud Kjærlighedens Gud, saaledes at han
ogsaa derved tænkte paa hiin uudsigelige salige Følelse,
hiin evige Magt i Verden — den jordiske Kjærlighed.
Forsaavidt jeg derfor i det Foregaaende har antydet den
romantiske Kjærlighed og den reflekterende som de
discursive Standpunkter, saa vil det her ret vise sig,
hvorvidt den høiere Eenhed er en Tilbagevenden til det
Umiddelbare, hvorvidt denne, fortiden det Mere, den
indeholder, tillige indeholder hvad der laae i det Første.
Det er nu klart nok, at den reflekterende Kjærlighed
bestandig fortærer sig selv, og at den ganske vilkaarligt
snart standser paa eet Punkt, snart paa et andet, det
er klart, at den viser ud over sig selv til et Høiere.
men Spørgsmaalet er, om dette Høiere ikke strax kan
træde i Forbindelse med den første Kjærlighed. Dette
Høiere er nu det Religiøse, i hvilket Forstands-Reflexionen
ender, og som for Gud Intet er umuligt, saaledes er for
det religiøse Individ heller Intet umuligt. I det Religiøse
linder Kjærligheden atter den Uendelighed, som den i
den reflekterende forgjæves søgte. Men dersom det
Religiøse, saa vist som det er et Høiere end alt Jordisk,
tillige ikke er et i Forhold til den umiddelbare Kjær
lighed Excentrisk men med den Concentrisk, saa lod jo
Eenheden sig tilveiebringe, uden at den Smerte, som
det Religiøse vel kan helbrede, men som dog altid er
en dyb Smerte, blev nødvendig. Det er meget sjeldent,
at man seer denne Sag gjort til Gjenstand for Over
veielse, fordi de, der have Sands for den romantiske
Kjærlighed, ikke bryde sig stort om Ægteskabet, og
desto værre paa den anden Side saa mange Ægteskaber
indgaaes uden den dybere Erotik, der visselig er det
Skjønneste i den rene menneskelige Existents. Christen
dommen holder urokkelig paa Ægteskabet. Dersom
altsaa den ægteskabelige Kjærlighed ikke kan rumme al
den første Kjærliglieds Erotik i sig, saa er Christen
dommen ikke Menneskeslægtens høieste Udvikling, og
Enten — Eller. 11. 5. Udg. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
